Popcornstrik til de små

Et lunt sæt med popcorn

Mini Marie serverer lune klæder strikket i det populære popcornmønster. Forkæl en lille dreng eller pige med et fint sæt bestående af kyse og jakke. Kysen findes i str. 3 mdr. til 2 år, og jakken kommer helt op til str. 4 år. Opskrifterne finder du i Mini Marie bagerst i dit Maries ideer 06/2019.

Se billede af jakken herunder…

(mere…)

Læs mere »

Strik til boligen

Strikket pyntepude

Trænger du til lidt boligfornyelse er pyntepuder et nemt sted at starte! I Maries ideer 06/2019 får du opskriften på denne fine hjemmestrikkede pude, der med sit symmestriske boblemønster sætter et æstetisk præg på din bolig. Puden strikkes i merinould og er derfor lækker og blød at hvile hovedet på.

Vil du se, hvad du ellers kan finde i Maries ideer 06/2019, så klik her.

Køb Maries ideer her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

Af Laura Takahashi Christiansen

 

Læs mere »

Strik til klædeskabet

Trænger du til lidt fornyelse i klædeskabet er hjemmestrik altid en sikker vinder! I Maries ideer 06/2019 kan du vælge imellem mange forskelligartede strikdesign, så du kan få strik, der passer til dig og din stil. Vælg nogle smukke farver og nuancer, der matcher din øvrige garderobes farvepalet og giv dig i kast med strikkepindene.

Få et overblik over nogle af de flotte strikmodeller herunder… (mere…)

Læs mere »

Mød Ditte Lerche

Hjemme hos strikdesigner Ditte Lerche

 I Maries ideer 06/2019 møder vi den 35-årige Ditte Lerche til en snak om strikdesignerens snoede rejse, der har budt på både erfaring og oplevelser for livet. Ditte Lerche har i mange år rejst rundt til nære og fjerne lande i fobindelse med hendes job, der tilfældigvis også er hendes hobby. Senest sad hun som strikdesigner i Paris hos modehuset Kenzo, men er fornyligt hjemvendt til Danmark på baggrund af et rigtig godt tilbud som hun simpelthen ikke kunne sige nej til. Læs hele den inspirerende artikel i magasinet.

(mere…)

Læs mere »

Smugkig i Maries ideer 06/2019

Årets sidste Maries ideer

Håndarbejde & bolig-DIY

Maries ideer 06/2019 kan nu findes hos din sædvanlige magasinforhandler. Vi byder i årets sidste nummer på en masse opskrifter med sæsonens lækreste strikmodeller til dit klædeskab – overdele og varmt udendørs-tilbehør. Du kan både give dig i kast med klassiske modeller, der strikkes med simple teknikker, eller de mere avancerede af slagsen, som kræver, at man har tungen lige i munden. Lad dig også inspirere af de mange forskelligartede ideer til boligen, der både indvolverer garn og velour i store og små mængder.

Papirklip & besøg hos Ditte Lerche

Er du frisk på lidt papirklip, finder du masser af inspiration og vejledning til fine papirkreationer, der kan anvendes både i hverdagen og ved særlige lejligheder. Den bedste hyggelæsning får du i interviewet med strikdesigner Ditte Lerche. Vi besøger Ditte i hendes hjem på Frederiksberg til en snak om drømme og rejser samt, hvordan strikken helt uventet blev til en levevej.

Mini Marie

Kender du nogle småbørn, der skal forkæles, så vend dit magasin om og find Mini Marie på bagsiden. Vi bringer søde ideer til børnegarderoben i både strik og hækling, et blødt tæppe og en finurlig trommemand, der hurtigt kan blive den bedste ven på børneværelset.

Vi ønsker dig et godt og lykkebringende 2020 samt god fornøjelse med dit magasin og dine kreaprojekter!

Find dit Maries ideer 06/2019 i butikkerne
eller køb et abonnement her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

På Instagram kan du dele dine projekter med hashtagget #mariesideer til inspiration for andre.

Foto: Maries ideer 06/2019

Af Laura Takahashi Christiansen

Læs mere »

Kreaguide til Nordjylland

Nordjylland byder på skøn natur, spændende kulturoplevelser og ikke mindst de fineste kreabutikker! Så  mangler du inspiration til en fed shoppetur, bringer vi med kreaguiden i Maries ideer 05/2019 hele 18 adresser. Vi har besøgt et hav af garnbutikker, stofforretninger og de hyggelige strikkecaféer, hvor du kan tage strikketøjet med og strikke i selskab med dine veninder og andre besøgende. Fornem stemningen og atmosfæren på billederne herunder og smut så afsted på en kreativ færd i det nordjyske! (mere…)

Læs mere »