Leg med strikkede striber

Strik striber

Strikkede striber er en klassiker i garderoben og der findes så mange utallige måder at lave dem på. I Maries ideer 04/2019 bringer vi opskrifter på to stribede modeller, en klassisk raglansweater med ribkanter og smalle striber med “prikker” i samt en flot mohairjakke med fede striber, der strikkes på pinde 8 og 10. Begge modeller giver rig mulighed for leg med farvekombinationer på tværs af striberne.

Se begge modeller herunder…

(mere…)

Læs mere »

Vores nye magasin er nu på gaden

Smugkig i Maries ideer 04/2019!

Hækling, strik & gode ideer

Kære læser! Så er Maries ideer 04/2019 klar med en masse nye og spændende kreaprojekter til dig. I det nye magasin finder du en masse fede strikkeopskrifter på lækre bluser, jakker, cardigans og mere til dig selv og dine kære. Gå på opdagelse i de fine mønstre og strukturer, der præger de forskellige design. Vi bringer også hækleopskrifter, bl.a. på to flotte tasker i forskellige stilarter. Tag også et kig på vores DIY-projekter med loppefund, makramé, mosaik og fjer.

Mød Nanna Martinussen & få en kreaguide til London

På en skøn solskinsdag besøgte vi Nanna Martinussen, der står bag virksomheden How to do Fashion. Nanna bød os velkommen i sit vintageinspirerede univers i de lyse lokaler, der danner rammerne for hendes syværksted, kontor samt kursuslokaler. Her fik vi en snak om alt fra skrædderuddannelsen, snitmønstre, stil, forskellighed og drømme. Læs den inspirende artikel, der begybder på side 4. Har du brug for en rigtig god shoppetur, så drag til London med vores kreaguide. Her får du inspiration og adresser til de absolut bedste kreabutikker i den engelske hovedstad.

Små ideer til de mindste

I Mini Marie får du strikkeopskrifter på søde beklædningsgenstande og et fint tæppe med kløvermønster. Vi bringer også en guide til, hvordan du nemt og bæredygtigt kan sy de yndigste små kjoler.

Vi ønsker dig god fornøjelse med dit magasin og dine kreaprojekter!

Find dit Maries ideer 04/2019 i butikkerne
eller køb et abonnement her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

På Instagram kan du dele dine projekter med hashtagget #mariesideer til inspiration for andre.

Foto: Maries ideer 04/2019

Af Laura Takahashi Christiansen

Læs mere »

Sommerjakker til mor & barn

Sommerjakker fra Sandnes Garn

På denne årstid er sommerjakken aldrig en dårlig ide! Den kan både bruges til og fra stranden, på kølige sommeraftener og andre tidspunkter, hvor solen gemmer sig lidt. I Maries ideer 03/2019 finder du opskrifter på to lækre sommerjakker til hhv. voksne og børn. Begge modeller er prydet med smukke, dekorative hulmønsterborter, der følger raglansnittet foroven og lodret ned. Voksenmodellen er konstrueret i en lang A-facon, mens børnemodellen har en mere traditionel, ret pasform.

Se mere herunder…

(mere…)

Læs mere »

Hæklede ideer

Hækling til dig selv, dit barn & dit hjem

Maries ideer 03/2019 bringer vi lækre opskrifter til dig, der elsker hyggestunder med hæklenålen. Hækl en en lækker frakke til dig selv med nålestørrelse 12, en sød sommerponcho i friske farver til dit barn eller barnebarn, eller nogle fine sager, der kan pynte i boligen.

Se mere herunder herunder…

(mere…)

Læs mere »

Strik, sommer & sol

Hvad får du sommeren til at gå med? Måske er du på badeferie, måske hygger du derhjemme eller noget helt tredje. Uanset hvad er der god grund til at hive fat i dit Maries ideer 03/2019, hvor du lige nu finder masser af inspiration til sommerens strikkeprojekter. Vælg mellem forskellige strikmodeller, strik smukke mønstre, afprøv fede teknikker og konstruktioner. Der er noget for enhver smag. Tag dit magasin under armen, sæt dig ud i solen, strik og få lidt sommerglød – og husk solcremen! Pssssst… De fleste af modellerne kan sagtens også bruges i efterårsgarderoben. Style fx en af de søde sommertoppe med en fin skjorte eller langærmet bluse inden under.

Se flere af de flotte strikmodeller herunder…

(mere…)

Læs mere »

Mode i Maries ideer

Hos Maries ideer går mode og håndarbejde altid hånd i hånd. Vi sætter en dyd i at forsyne vores læsere med tidens lækreste opskrifter til strik og hækling, der afspejler alt det bedste fra modebilledet. Ballonærmer, mønstre og pastelfarver er lige nu en af de helt store trends, der har fundet sin vej ind i diverse håndarbejdsdesign. Med opskrifter og inspiration fra Maries ideer 02/2019 kan du skabe dine helt egne, stilrige og personlige klæder, hvilket oven i købet er mere bæredygtigt kontra masseproduktion – og hvad er mere på mode end bæredygtighed og god stil?

Herunder kan I se nogle af de lækre styles…

(mere…)

Læs mere »