Din nye yndlingsjakke

Strik Yndlingsjakken

 I Maries ideer 04/2019 finder du opskriften på denne dejlige, lange jakke med moderne, let posede ærmer. Det runde bærestykke strikkes med patentmasker, der danner flotte og dekorative striber. Jakken kan nemt gå hen og blive din yndlings, da den både er meget anvendelig, blød og passer ind i de fleste outfits.

(mere…)

Læs mere »

Kvinden bag How to do Fashion

Mød Nanna Martinussen

Godt, klassisk håndværk og en mission om, at alle kvinder fortjener smukt, velsiddende tøj har gjort Nanna Martinussens firma How to do Fashion populært i både indland og udland.

 I Maries ideer 04/2019 kan du komme tæt på kvinden bag den kreative virksomhed How to do Fashion, nemlig sy-dronningen Nanna Martinussen. I et inspirerende interview fortæller Nanna, hvordan hun en dag besluttede sig for at være sig selv på fuldtid, og derfor begyndte at sy sit eget tøj for alvor: “Jeg var blevet træt af den “uniform”, man har på, når man går på arbejde – den der forventning om, at man ser ud på en bestemt måde”. Læs hele artiklen, lad dig inspirere og se alle de flotte billeder fra syværkstedet i dit magasin. Få også Nannas opskrift på den hæklede, vifteformede taske “The Crysler Bag”.

Se flere glimt fra Nannas univers herunder…

(mere…)

Læs mere »

Knit Collective Cph

Den 11. juni kunne de to strikdesignere, veninder og kollegaer, Laura Dalgaard og Camilla Bast, fejrer 1 års fødselsdag for deres kreative strikke-univers, Knit Collective Cph. Maries ideer har i samme anledning taget en snak med de to kvinder for at blive klogere på deres tanker bag foretagendet.

Knit Collective Cph er et kreativt univers, hvor de to strikke-kollegaer, Laura Dalgaard og Camilla Bast, deler deres fælles passion for strik ved at udvikle og sælge opskrifter. Selv italesætter de Knit Collective Cph som et forsøg på at skabe et anderledes univers for strikkere og modebevidste interessenter: “Vi syntes, der manglede et sted, hvor disse blev kombineret. Ideen opstod, fordi vi ikke følte, vi kunne genkende os selv i diverse strikkeblogs, og alligevel altid lavede vores egne opskrifter. Så vi besluttede at lave et forum, hvor vi delte både vores inspiration og vores egne ting som en slags kreativ samtale mellem to venner. Senere har det udviklet sig til udelukkende at bestå af vores egne ting, og vi drømmer om at udvikle det yderligere i den retning”, fortæller de. (mere…)

Læs mere »

Strikket & hæklet forårsmode

Selvom modesæsonen inviterer til luftige og farverige foråsklæder, tyer vi stadig til de lune beklædningsgenstande, der kan holde os varme i det kølige, danske vejr. Det betyder dog ikke, at vi skal droppe de lækre forårstendenser! Her på redaktionen har vi samlet strikke- og hækleopskrifter til modeller, der både er udstyret med et fint forårs-finish og samtidig kan holde kulden på afstand. Find garn i dine yndlingsfarver og tilføj lidt forår til garderoben. Måske har du lyst til at strikke en fed jakke i et interessant fletmønster til dig selv eller hækle en lækker bluse med striber. Mulighederne er mange – både svære og lette, komplekse eller simple!

Find opskrifter på hæklet og strikket forårsmode i Maries ideer 01/2019. (mere…)

Læs mere »

Et sjal med muligheder

Style dit ærmesjal

Vores forsidemodel, det strikkede ærmesjal fra Maries ideer 06/2018, gemmer på mange muligheder. Strik ét sjal og få meget mere. Ved at style sjalet på forskellige måder kan man nemlig opnå helt nye udtryk. Herunder ses to ud af flere muligheder. Find opskriften og få flere stylingtips til dit ærmesjal i dit magasin.

Foto: Lang Yarns

Køb Maries ideer her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

Af Laura Takahashi Christiansen

Læs mere »

Det er på mode at gøre det selv

Hvis man kan, hvorfor så ikke bare gøre det selv?

Maries ideer 04/2018 er der lækre design og opskrifter til dig, der gerne vil gøre det selv.

At gøre tingene selv er ikke altid den hurtigste og nemmeste løsning, men spørger du os på redaktionen, er det klart den bedste! Alene det at fordybe sig i noget kreativt kan være guld værd. Mange bruger håndarbejde som et pusterum fra hverdagens gøremål, og har man først fanget teknikken, er det ren meditation! Endnu en god ting ved at gøre det selv er, at man selv kan få indflydelse på valget af farver og dette giver tøjet en helt særlig personlighed. Sidst men ikke mindst er det mere bæredygtigt at lave sit eget tøj end at købe masseproducerede klæder, især hvis man bruger økologiske og bæredygtige materialer.

Se nogle af de lækre design fra magasinet herunder… (mere…)

Læs mere »