Maries ideer 04-2020 er i butikkerne!

Maries ideer 04-2020 klar til jer!

Kreative projekter, strik & hækling

Sommeren lakker mod enden og Maries ideer 04/2020 byder efteråret velkommen med en masse skønne opskrifter og kreative projekter, der kan holde din kreative side beskæftiget det næste lange stykke tid. Den strikkede vest er stadig på alles læber, og både på modefronten og i håndarbejdsverdenen snupper den endnu en sæson! Vi bringer også opskrifter på gode klassikere, rebelske mønstre og en hel række af herrestrik, så du kan forkæle manden i dit liv. Skal du bringe lidt hygge ind i boligen, så dæk bordet a la mormor med smukke, hæklede duge og bordskånere, eller prøv vores DIY til grafiske lamper i flere forskellige varianter.

På tur med din hobby & snak med kreative kvinder

Efteråret er den helt store håndarbejdssæson, og med efterårets komme er det også tid til at drage på togt rundt i landet efter bløde pakker, kurser og festivaler. Vi guider dig til kommende festivaler og arrangementer. Skal du have lidt hyggelæsning med i bagagen eller blot hvile de hårdtarbejdende strikkehænder for en stund, bringer vi et ekslusivt interview med de tre skuespillere og strikkere, Christiane Gjellerup Koch, Ditte Hansen og Trine Gadeberg. Trioen taler om deres populære podcast Mens vi strikker, der med rette er blevet en ren succes blandt strikkende kvinder, som lytter med landet over mens de strikker. Vi har også taget en snak med Kimmie Munkholm, der via sin Instagram og YouTube-kanal har lært et utal af personer at strikke og mestre svære teknikker – og hun er stadig i gang!

Mini Marie til & for de små

I Mini Marie er de yngste i fokus, og vi bringer strikkeopskrifter til både små og store, drenge og piger. Skolen er atter begyndt og mon ikke de store små, teens, ville sætte pris på noget fed strukturstrik, når der skal leges og hænges ud i skolegården? Er barnet mere til yndige silhouetter, er der også opskrifter at finde på en sød kløvertrøje og en peplumbluse. Find også hækleopskrift på en sød dukke, eller tag dit kreative barn i hånden og udforsk Børnehjørnet, hvor der laves dekorative blomster på strikkemølle, der kan pryde muleposen til gymnastiktøjet eller lignende.

God fornøjelse med dit magasin og dine kreaprojekter!

Det næste magasin Maries ideer 05-2020 udkommer d. 19. oktober 2020.

Find dit Maries ideer 04-2020 i butikkerne
eller køb et abonnement her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

På Instagram kan du dele dine projekter med hashtagget #mariesideer til inspiration for andre.

Foto: Sandnes Garn, Navia, Permin, Nick Degn Fotografi, Thea Rytter, Nellie Møberg, Kimmie Munkholm & House of Yarn

Af Laura Takahashi Christiansen
(Visited 905 times, 1 visits today)