Kreaguide til Stavanger

I Maries ideer 02/2019 går turen til Stavanger, der ligger i Vestnorge ud til Nordsøen. Her er der rig mulighed for vandreture i et af Norges smukkeste naturområder. Men selve byen med dens charmerende træhuse og store udvalg af lækre butikker, hyggelige cafeer og gode restauranter er bestemt også et besøg værd! Med vores kreaguide får du tips til et lækkert udvalg af butikker, hvor kreativiteten er i højsædet. Kom med indenfor i de hyggelige garnforretninger, der både byder på gamle traditioner og nyere design og håndværk, og hvor der sælges garner af den bedste kvalitet. Tag med på Norges eneste tilbageværende tæppevæveri, gå på opdagelse i et univers af filt og lad dig inspirere af de norske folkedragter. Lyder det som noget for dig?

Se glimt fra kreaguiden herunder…

(mere…)

Læs mere »

Ny inspiration & friske farver i Maries ideer 02/2019

Maries ideer 02/2019 i butikkerne nu!

Håndarbejde, mode & DIY

Vi har fyldt Maries ideer 02/2019 med friske farver og lækker inspiration til forårets kreaprojekter. Find opskrifter til sæsonens fineste strikkede og hæklede modeller, der byder på alt fra hæklede bølgekanter og frynser til vævestrik, mønsterstrik, striber, broderi og flotte silhouetter. Også på boligfronten er der gode ideer at hente. Kreer smukke puder med japansk sashikobroderi, lav dine egne duftlys, prøv vores DIY med snydepels og meget andet.

Kreaguide til Stavanger & besøg hos Thea Rytter

Mød strikdesigneren Thea Rytter, når hun inviterer Maries ideer indenfor til en snak om strikkenørderi, inspiration og tegninger, der tilsammen danner rammerne for virksomheden, VaskavullaKnit. Læs også om Theas fremtidsplaner, der bl.a. inkluderer åbningen af en fysisk butik. Tag også et kig på kreaguiden, der denne gang viser vejen til Stavanger i det vestlige Norge. Foruden de smukke naturområder byder Stavanger på charmerende træhuse, hyggelige cafeer, gode resturanter og ikke mindst lækre butikker med krea og inspiration en masse.

Strik til babyer & småbørn

I Mini Marie er vi gået helt amok med strikkeopskrifter til de små. Måske kender du en lille pige eller dreng, du vil forkæle med et sødt og lunt sæt, en fin trøje, en kjole eller noget helt andet. Få også gode ideer med strikkede sløjfer!

Vi ønsker dig god fornøjelse med dit magasin og dine kreaprojekter!

Find dit Maries ideer 02/2019 i butikkerne
eller køb et abonnement her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

På Instagram kan du dele dine projekter med hashtagget #mariesideer til inspiration for andre.

Foto: Maries ideer 02/2019

Af Laura Takahashi Christiansen

Læs mere »