Bliv inspireret af Dorthe Oline

Kreative sager, dimser & dutter

Læs om Dorthe Oline Thorups legende kreativitet og få en gratis DIY til de fineste, filtede frøkener.

Instagram profilen @olineart er farverig, fantasifuld og sprudler af kreativitet. Mød og bliv inspireret af kvinden bag, Dorthe Oline Thorup.

En opfindsom personlighed

Som barn var hendes yndlingsleg “Opfinder”. Dorthe er og har altid været kreativ, og hele sit liv har hun elsket at skabe og finde på: “Allerede som barn begyndte jeg at lave mine egne mønstre”, fortæller Dorthe, der hurtigt stiftede bekendtskab med teknikker til forskellige materialer. Hendes kreative passion fyldte så meget i barndommen, at hun som voksen valgte at fortsætte ad samme sti.

(mere…)

Læs mere »

Bliv inspireret af Louise Darling

Håndarbejde, glitter & glam 💘

Læs om Louise og hendes ‘overdrevede’ kreationer fyldt med glitter og glam. Få også hendes DIY til fine pynte-tassels.

Hun har Instagram-profilen @dollsdarlings, og foruden de kvadratiske hverdagsglimt deler hun sine fine kreationer. Mød Louise Darling! 

Louise  er 34 år og mor til tre. Hun er uddannet beklædningsdesigner og har tidligere arbejdet som syerske på et skrædderi. I dag ser dagligdagen meget anderledes ud, og er i større grad præget af egen interesse: “Nu er jeg igen med fuldt fokus på mine egne kreativeprojekter og workshops”, fortæller Louise, der af og til afholder workshops, hvor man kan pynte, pimpe og dekorere. Derudover indgår Louise i et samarbejde som syerske for My Rainbow Tee og har en deltidsstilling som kreativ assistent hos Hello Vintage. (mere…)

Læs mere »

Pynt med papir

2016-04-211

Gaver er dejlige, men fine pyntede gaver er endnu dejligere.

I stedet for at smide tapet-og papirrester ud, kan du bruge det til at pynte dine gaver med. Af små stykker papir kan du lave fine kort, papirroser eller vifter. Brug kortene til en lille hilsen i en buket blomster eller som bordkort. Roserne og vifterne er flotte på dine gaveæsker og det eneste du skal bruge er saks, lim og en blyant. Måske de også er perfekte som bordpynt?

Kun fantasien sætter grænser.

Vi viser dig, hvordan du gør i det nyeste nummer af Maries Ideer.

Foto: Olof Abrahamsson. Design: Pernilla Nilsson

Læs mere »

Hønen med æggene

Håndarbejde

Der er ikke længe til, at påskeharen slår et smut forbi. Men her hos os er det i år påskehønen, der kommer med æggene…

Brug rester af mønstret papir til den sjove høne, og hæng den på en forårsgren eller i et vindue.

Og find inspiration til andet påskepynt her.

Foto og design: Per Kjærbye/Citrus Press

Læs mere »

En jule-pompon-engel

Englepompon

Det er tid til jule-pyntningen, og vi fandt disse smukke englepomponer i Lene Nissens “Den store gør det selv-bog om jul” – vi forelskede os med det samme. Sammen med Mussmanns Forlag får du her opskriften på de søde engle.

2015-11-12

POMPONENGLE

Skønne pomponengle, der enten kan sidde på en gren eller hænge flyvende mellem træets grene. De er søde at lave sammen med familiens mindste, der snildt kan sidde og lave de fine pomponer. Derefter kræves måske lidt hjælp med den varme limpistol. Et sjovt og børnevenligt projekt, der helt sikkert vil tiltale de små.

Dette skal du bruge :
Gammeldags tøjklemmer
En hjemmelavet pompon af en rest lyst garn
Lidt hobbymaling i en lys farve
Sølvtusch
0,2 mm sort tusch (til at tegne øjne med)
Sort og lyserød poscatusch
Et lille stykke filt til vinger
ca. 20 cm tynd guld- el. sølvsnor til ophæng
Værktøj:
Limpistol
En lille flad pensel

Sådan gør du:
❄❄ Lav først en pompon med en diameter på mellem 5 og 8 cm i en lys farve af noget
‘fluffy’ garn.
❄❄ Tegn ansigter og hår på knoppen af klemmerne. Tegn øjne og mund med den tynde
tusch og læber med den lyserøde poscatusch. Det letteste er at tegne munden som
et lille hjerte med en streg igennem.
❄❄ Nu skal du male englens balletsko og top. Det gør du med hobbymaling og en lille
flad pensel. Jeg har valgt at give pigerne v-hals, det samme gør du ved skoene som
også blot er et v omkring klemmens spidser.
❄❄ Lad malingen tørre. Når den er tør, tegner du sølvfarvede snører på balletskoene.
❄❄ Find midten af din pompon og træk den ned over klemmen, så den sidder fint som
et skørt.
❄❄ Nu skal du klippe de små vinger i hvid filt – brug skabelonen bag i bogen og klip efter
den.
❄❄ Klip et stykke sølv- eller guldsnor på ca. 20 cm til ophæng.
❄❄ Det lægger du mellem klemmen og vingerne og limer det sammen.
❄❄ Så er din engel klar til en flyvetur mellem træets grene, eller hvor du ønsker, den skal
pynte i stuen.

DIY jul_forside

Design og foto: Lene Nissen

“Den store gør det selv-bog om jul – nye kreative ideer til din egen hjemmelavede jul” kan også købes her.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Læs mere »