Hæklet slumretæppe

040f8b3081c94342be69673581660ca0

Vil du i gang med et nyt hækleprojekt i juleferien? Så synes vi, du skal kaste dig over dette fine tæppe fra Filcolana. God fornøjelse!

____________________________________________________________________________________________________

HÆKLET TÆPPE
Mål: 120 x 135 cm.

Materialer:

“Peruvian Highland Wool” (100% ren ny uld/50 g = 100 meter): 700 g naturhvid 101 samt 50 g af hver af flg 8 farver: hindbær 226, støvet blå 228, fersken 254, limelight 255, tegl 256, mint 257, lyslilla 258 og lavendel 259. Hæklenål nr. 5½.
Garn fra Filcolana, tlf. 86 88 21 38.

Hæklefasthed:

Hver firkant måler ca. 16 x 16 cm.

Tæppet består af 56 firkanter i forskellige farvesammensætninger. Det er en god idé at hækle alle firkanterne først, lægge dem op, som man synes, de passer bedst, og derefter hækle dem sammen.
Hver firkant hækles i 2 farver + bundfarven. Bland selv farverne på de enkelte firkanter.

Se forkortelser og brugertips her

Firkant:

Beg med 4 lm.
1. omg (fv 1): Hækl 15 st i den 1. af de 4 lm (altså den længst væk fra hæklenålen). Slut omg med 1 km i den 4. lm ved omg’s beg med den nye farve.

2. omg (fv 2): 4 lm , ?1 st i næste m, 1 lm?, gtg ?-? omg rundt, slut med 1 km i 3. lm ved omg’s beg.

3. omg (fv 2): (1 km, 3 lm, 1 st) i 1. lm-bue, ?1 lm, 2 st i næste lm-bue?, gtg ?-? omg rundt, slut med 1 lm, 1 km i 3. lm ved omg’s beg. Bryd garnet.

4. omg (bundfv): Sæt garnet til i en lm-bue med 1 km, 1 lm ?1hst i buen, 3 lm, 1 fm i næste lm-bue, 3 lm, 1 fm i næste lm-bue, 3 lm, 1 hst i næste lm-bue, 5 lm, 1 hst i næste lm-bue?, gtg ?-? omg rundt og slut med de 5 lm og 1 km i den hst ved omg’s beg.

5. omg (bundfv): 1 km i 1. lm-bue, 3 lm (erstatter 1. st), 2 st i samme bue, ?3 st i hver 3 lm-bue, (3 st, 3 lm, 3 st) i 5 lm-buen?, gtg ?-? omg rundt, slut med 1 km i 3. lm ved omg’s beg.

6. omg (bundfv): 3 lm (erstatter 1. st), ?1 st i hver af de følgende st, (2 st, 3 lm, 2 st) i lm-buen?, gtg ?-? omg rundt og slut med 1 st i hver af de følgende st, 1 km i 3. lm ved omg’s beg. Bryd garnet.

Sammenhækling:

Hækl firkanterne sm fra r-siden med 1 km i hver m i bagerste maskeled.

Montering:

Hæft de sidste ender. Hækl 4-5 omg fm omkring arb. Hækl 1 fm i hver m på 1. omg, 1 fm i sammenhæklingen mellem hver firkant og 5 fm i lm-buen i hvert af de 4 hjørner. På de følgende omg hækles 1 fm i hver m, dog 3 fm i hjørnemasken i hvert hjørne.

Design og foto: Filcolana

Psst! Husk at du lige nu kan deltage i konkurrencen om bogen “Moderne finsk hækling” af Molla Mills på Facebook.

Læs mere »

Unikke billeder til væggen

17-billleder-362 (2)

Små fine kunstværker klippet og pyntet med papir og gamle frimærker. Her får du Hanne Wind-Hansens opskrift på smukke billeder, du selv kan lave og sætte i ramme. Måske husker du artiklen om art journals fra Maries ideer nr. 3?

_________________________________________________________________________________________________

Smukke billeder

Materialer:
Råhvidt og hvidt papir med struktur
Gamle frimærker
Små motiver
Mønstret papir
Papirblonder

Billederne passer til en ramme på 20 x 20 cm.

Sådan gør du:
Tag bagbeklædningen ud af rammen. Klip et stk. beige papir i samme mål som bagbeklædningen og sæt det fast. Klip 1 stk. hvidt papir på 17 x 23 cm og lim det på baggrundspapiret. Klip 1 stk. mønstret papir på 11 x 16 cm og lim det på. Nu er baggrunden klar til din udsmykning. Klip forskellige motiver, strimler og blonder ud, prøv dig lidt frem, inden du limer det fast. Små selvklæbende etiketter fra frugt og chokolade o.lign. kan også bruges.

TIP: Har du ikke små motiver liggende, er der masser af muligheder for at finde noget på nettet. Søg på det ønskede motiv, f.eks. fugl (bird) og under billeder.
På thevintagemoth.blogspot.dk kan du finde et kæmpe udvalg af forskellige motiver.

Design og foto: Hanne Wind-Hansen/Carina Krüger

Læs mere »

Flot i blåt

fin-strik-med-flagermuseaermer-prim

Mangler du et nyt projekt til juledagene? Så vil vi anbefale dig at kaste dig over denne flotte, fnuglette bluse i en smuk petrolblå farve. Blusen med enkelt hulmønster – og flotte, luftige flagermusærmer – er ikke blot god at have her i den kolde tid, men kan bruges hele året. Og så er blusen fra Cewec tilmed hurtig at strikke.

Find den her.

Mangler du nyt til garnkurven? Se flere gode tilbud her.

Foto: Stine Heilmann, Nellie Møberg og Line Falck

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Læs mere »

Julesweater med snoninger

2015-11-251

Den grå strik med snoninger er fra Maries ideer nr. 4, som du finder i butikkerne nu. Vi har fundet en lillesøster til strikken med snoninger – nemlig denne søde, røde børnesweater med snoninger. Opskriften får du her…

_______________________________________________________________________________________________________

Strikkeopskrift: sweater med snoninger

Str: (6) 8 (10) 12 år.
Overvidde (arb): (76) 80 (82) 88 cm.
Længde: (44) 48 (52) 56 cm.
Ærmelængde: (30) 34 (38) 42 cm.

Materialer: “Kitten Mohair” (30% mohair/20% uld/50% courtelle/50 g = 165 meter): (150) 150 (200) 200 g rød 4219 + “Sandnes Duo” (55% merinould/45% bomuld/50 g = 124 meter): (200) 200 (250) 300 g rød 4219. Rundp + strømpep nr. 6 + 7.
Garn fra Sandnes Garn, tlf. 49 76 39 69).

Diagram: Kan hentes som jpg her

Strikkefasthed: 13 m = 10 cm i glat på p 7 med 1 tråd i hver kvalitet.

Omv-glat: Vr på r-siden, r på vr-siden.

For- og bagstk:

Slå (104) 112 (116) 120 m op på rundp 6 og strik 3 cm rib (2 r, 2 vr). Str 8 år: Regulér m-tallet på sidste omg til 110 m. Alle str: Skift til rundp 7 og strik omv-glat og mønster efter dia A med denne inddeling: Sæt 1 mrk om (1) 2 (2) 1 m (= sidem), strik (4) 5 (7) 8 m, mønster efter dia A (= 46 m), (4) 5 (7) 8 m, sæt 1 mrk om (1) 2 (2) 1 m = sidem, (48) 50 (52) 56 m. Forts med denne inddeling, til arb måler (28) 31 (34) 37 cm. Luk til ærmegab ved at lukke sidem og strik hver del færdig for sig.

Bagstk = (48) 50 (52) 56 m: Forts frem og tilb i omv-glat og tag ind til ærmegab i hver side på hver 2. p for (2, 2, 1) 2, 2, 1 (2, 2, 1) 2, 2, 1, 1 m = (38) 40 (42) 44 m. Når arb måler (43) 47 (51) 55 cm, sættes de midterste (20) 22 (22) 24 m på hjp til nakke, og hver side strikkes færdig for sig. Luk til skrå skulder på hver p fra ærmegabssiden for (4, 5) 4, 5 (5, 5) 5, 5 m. Strik den anden side på samme måde, men spejlvendt.

Forstk = (54) 56 (60) 62 m: Forts frem og tilb i omv-glat og mønster efter dia A og tag ind til ærmegab i hver side på hver 2. p for (2, 2, 1, 1) 2, 2, 1, 1 (2, 2, 1, 1) 3, 2, 1, 1 m = (42) 44 (48) 48 m. Strik til arb måler (38) 42 (45) 49 cm. Sæt de midterste (12) 14 (16) 16 m på hjp til hals og strik hver side færdig for sig. Yderligere tages ind mod hals på hver 2. p for 2, 2, 1, 1 m. Strik til arb måler (43) 47 (51) 55 cm. Luk til skrå skulder som på bagstk. Strik den anden side på samme måde, men spejlvendt.

Ærmer:

Slå (32) 32 (36) 36 m op på strømpep 6 og strik 3 cm rib (2 r, 2 vr) rundt. Skift til strømpep 7 og strik omv-glat og mønster efter dia B over de midterste 12 m. Samtidig tages 2 m ud midt under ærmet, når arb måler (12) 10 (10) 10 cm. Gtg udt for hver 5 cm i alt (3) 4 (4) 6 gange = (38) 40 (44) 48 m. Strik til arb måler (30) 34 (38) 42 cm eller ønsket længde, luk 2 m midt under ærmet til ærmegab. Strik ærmet færdigt frem og tilb og luk til ærmekuppel i hver side på hver 2. p for (2, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 2, 3) 2, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 2, 3 (2, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 2, 3) 3, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 2, 3 m. Luk de rest (8) 8 (10) 12 m. Strik et ærme til på samme måde.

Montering:

Sy skuldrene sm. Sy ærmerne i.

Halskant:

Strik ca. (64) 68 (72) 76 m op med rundp 6 rundt i halsen. M-tallet skal være deleligt med 4. Strik 3 cm rib (2 r, 2 vr) rundt. Luk af i rib.

Mangler du garn, finder du et stort udvalg her.

Foto: Sandnes Garn og Pickles.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Læs mere »

Lækker jakke i uld

billede - cewec

Sammen med Cewec bringer vi her opskriften på denne fine, lilla jakke. Den er strikket i 65 % ren, ny uld og 35 % genbrugsuld. På mandag udlodder vi 5 strikkekits med garn til jakken. God fornøjelse – og god weekend!

_____________________________________________________________________________________________

Størrelse: S (M) L

Mål
Vidde, ca.: 88 (97) 106 cm   målt lige under ærmegabene
Længde: 46 (49) 52   cm   målt midt foran

Garn: Renew (100 % uld, 50 g = 100 m)

Garnforbrug: 9 (10) 11 ngl fv 108
1 (1) 1   ngl fv 113

Pinde: Jumperpinde og rundpind (80 cm) nr. 6, jumperpind, rundpind nr. 5,5 (60 eller 80 cm), maskemarkører eller hjælpetråd til markering.

Tilbehør: 1 stor knap

Strikkefasthed: 14 m og 32 p = 16 retriller i retstrikning på p nr. 6 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Særlige forkortelser:
m = masker / r = ret / vr = vrang / p = pind / omg = omgang / dr = drejet / sm = sammen / sl o = slå om pinden / kantm-r = kantmasker strikkes ret / * * = gentag mellem stjernerne

NB! Der strikkes frem og tilbage på rundpinden i bærestykket!

_______________________________________________________________________________________________

Bagstykke
Slå 62 (68) 74 m op på p nr. 6 og strik lige op i ret (første p er retsiden), til arb måler 35 (37) 38 cm.Sidste p strikkes fra vr-siden. På de næste 2 p lukkes de første 2 m af og arb hviler derefter.

Højre forstykke
Slå 31 (34) 37 m op og strik lige op i r (første p er retsiden) til arb måler 35 (37) 38 cm. Sidste p strikkes fra r-siden. Luk de 2 første m af på næste p i højre side. Bryd ikke garnet og beg næste stykke med nyt garnnøgle!

Venstre forstykke
Strikkes som det højre forstykke til arb måler 35 (37) 38 cm. Sidste p strikkes fra vr-siden. Luk de 2første m af på næste p i venstre side og strik 1 p mere.

Ærmer
Slå 52 (53) 54 m op på p nr. 6 og strik lige op i r til arb måler 31 (33) 35 cm. Sidste p strikkes fra vr-siden. Luk 2 m af i beg af de næste 2 p og lad arb hvile. Strik et ærme magen til.

Bærestykke
Alle stykkerne sættes nu på samme rundpind: Strik over højre forstykke, strik over ærme, strik overbagstykket, strik over det andet ærme, strik over venstre forstykke. Sæt mark ind mellem alle stykker. Strik 1 p mere over alle 212 (226) 240 m.

Raglanindtag:
Strik til 3 m før første mark, 2 r dr sm, 1 r, *1 r, 2 r sm, strik til 3 m før næste mark, 2 r dr sm, 1 r* (gent i alt 3 gange), 1 r, 2 r sm, r p ud. Næste p strikkes r. Gent disse 2 p, til der er lavet i alt 15 (16) 17 indt (= 92 (98) 104 m). Efter sidste indt skiftes til p nr. 5,5, og der strikkes 4 (4) 6 p r. Luk af.

Lomme
Slå 12 m op på p nr. 5,5 med fv 113. Strik 2 m i første og sidste m på de 4 første p (= 20 m). Strik lige op til lommen måler 10 cm, luk af.

Montering
Sy ærme- og sidesømme sm med madrassting. Sy det lille hul under ærmet. Sy knappen på, så den sidder under barmen på den venstre side. Lav en trense, der passer, og sy den på højre forstykke. Sy lommen på.

Design/foto: Sisse Chytræus/Cewec

Læs mere »

En jule-pompon-engel

Englepompon

Det er tid til jule-pyntningen, og vi fandt disse smukke englepomponer i Lene Nissens “Den store gør det selv-bog om jul” – vi forelskede os med det samme. Sammen med Mussmanns Forlag får du her opskriften på de søde engle.

2015-11-12

POMPONENGLE

Skønne pomponengle, der enten kan sidde på en gren eller hænge flyvende mellem træets grene. De er søde at lave sammen med familiens mindste, der snildt kan sidde og lave de fine pomponer. Derefter kræves måske lidt hjælp med den varme limpistol. Et sjovt og børnevenligt projekt, der helt sikkert vil tiltale de små.

Dette skal du bruge :
Gammeldags tøjklemmer
En hjemmelavet pompon af en rest lyst garn
Lidt hobbymaling i en lys farve
Sølvtusch
0,2 mm sort tusch (til at tegne øjne med)
Sort og lyserød poscatusch
Et lille stykke filt til vinger
ca. 20 cm tynd guld- el. sølvsnor til ophæng
Værktøj:
Limpistol
En lille flad pensel

Sådan gør du:
❄❄ Lav først en pompon med en diameter på mellem 5 og 8 cm i en lys farve af noget
‘fluffy’ garn.
❄❄ Tegn ansigter og hår på knoppen af klemmerne. Tegn øjne og mund med den tynde
tusch og læber med den lyserøde poscatusch. Det letteste er at tegne munden som
et lille hjerte med en streg igennem.
❄❄ Nu skal du male englens balletsko og top. Det gør du med hobbymaling og en lille
flad pensel. Jeg har valgt at give pigerne v-hals, det samme gør du ved skoene som
også blot er et v omkring klemmens spidser.
❄❄ Lad malingen tørre. Når den er tør, tegner du sølvfarvede snører på balletskoene.
❄❄ Find midten af din pompon og træk den ned over klemmen, så den sidder fint som
et skørt.
❄❄ Nu skal du klippe de små vinger i hvid filt – brug skabelonen bag i bogen og klip efter
den.
❄❄ Klip et stykke sølv- eller guldsnor på ca. 20 cm til ophæng.
❄❄ Det lægger du mellem klemmen og vingerne og limer det sammen.
❄❄ Så er din engel klar til en flyvetur mellem træets grene, eller hvor du ønsker, den skal
pynte i stuen.

DIY jul_forside

Design og foto: Lene Nissen

“Den store gør det selv-bog om jul – nye kreative ideer til din egen hjemmelavede jul” kan også købes her.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Læs mere »