Ny inspiration & friske farver i Maries ideer 02/2019

Maries ideer 02/2019 i butikkerne nu!

Håndarbejde, mode & DIY

Vi har fyldt Maries ideer 02/2019 med friske farver og lækker inspiration til forårets kreaprojekter. Find opskrifter til sæsonens fineste strikkede og hæklede modeller, der byder på alt fra hæklede bølgekanter og frynser til vævestrik, mønsterstrik, striber, broderi og flotte silhouetter. Også på boligfronten er der gode ideer at hente. Kreer smukke puder med japansk sashikobroderi, lav dine egne duftlys, prøv vores DIY med snydepels og meget andet.

Kreaguide til Stavanger & besøg hos Thea Rytter

Mød strikdesigneren Thea Rytter, når hun inviterer Maries ideer indenfor til en snak om strikkenørderi, inspiration og tegninger, der tilsammen danner rammerne for virksomheden, VaskavullaKnit. Læs også om Theas fremtidsplaner, der bl.a. inkluderer åbningen af en fysisk butik. Tag også et kig på kreaguiden, der denne gang viser vejen til Stavanger i det vestlige Norge. Foruden de smukke naturområder byder Stavanger på charmerende træhuse, hyggelige cafeer, gode resturanter og ikke mindst lækre butikker med krea og inspiration en masse.

Strik til babyer & småbørn

I Mini Marie er vi gået helt amok med strikkeopskrifter til de små. Måske kender du en lille pige eller dreng, du vil forkæle med et sødt og lunt sæt, en fin trøje, en kjole eller noget helt andet. Få også gode ideer med strikkede sløjfer!

Vi ønsker dig god fornøjelse med dit magasin og dine kreaprojekter!

Find dit Maries ideer 02/2019 i butikkerne
eller køb et abonnement her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

På Instagram kan du dele dine projekter med hashtagget #mariesideer til inspiration for andre.

Foto: Maries ideer 02/2019

Af Laura Takahashi Christiansen

Læs mere »

Strikket & hæklet forårsmode

Selvom modesæsonen inviterer til luftige og farverige foråsklæder, tyer vi stadig til de lune beklædningsgenstande, der kan holde os varme i det kølige, danske vejr. Det betyder dog ikke, at vi skal droppe de lækre forårstendenser! Her på redaktionen har vi samlet strikke- og hækleopskrifter til modeller, der både er udstyret med et fint forårs-finish og samtidig kan holde kulden på afstand. Find garn i dine yndlingsfarver og tilføj lidt forår til garderoben. Måske har du lyst til at strikke en fed jakke i et interessant fletmønster til dig selv eller hækle en lækker bluse med striber. Mulighederne er mange – både svære og lette, komplekse eller simple!

Find opskrifter på hæklet og strikket forårsmode i Maries ideer 01/2019. (mere…)

Læs mere »

Maries kreative venner – Matilde

Matilde 

HVEM: Matilde, 28 år. 

BESKÆFTIGELSE: Ledig

HVAD: Hækling

SOCIALE MEDIER: Instagram @mati_crochet 

Jeg lærte mig selv at hækle som 16-årig, men der gik alligevel næsten 10 år før jeg tog fat i hæklenålen igen og forsøgte mig med at hækle espadriller, tasker og simple toppe“.

(mere…)

Læs mere »

Maries kreative venner – Tove Lindtein

Tove Lindtein

HVEM: Tove Lindtein, 43 år.

BESKÆFTIGELSE: I øjeblikket arbejder kun med kreativ strikning mod et større projekt for efteråret 2019.

HVAD: Jeg har stor kærlighed til mine strikkepinde. Jeg kan lide at strikke i alle varianter, tykke pinde, tynde pinde. Elsker at gå i garnbutikker for at se og føle på garnet. Det er LYKKE.

SOCIALE MEDIER: Instagram @tovelindtein – er mest på Instagram, hvor jeg deler ud af min strikkeentusiasme.

“Jeg strikker kun hjemme. Det lyder måske lidt sjovt, men jeg strikker aldrig offentligt”.

(mere…)

Læs mere »

Maries kreative venner – Maria Møller

Maria Møller

HVEM: Maria Møller, 21 år.

BESKÆFTIGELSE: Jeg læser kommunikation og IT på Københavns Universitet, arbejder som model og så er jeg SoMe manager hos smykkefirmaet Susanne Friis Bjørner.

HVAD: Perlebroderi – generelt alt med perler.

SOCIALE MEDIER: I kan finde mig på Instagram @mariamollerdk eller på www.mariamoller.dk.

“Når jeg er optaget af et eller andet nørkleri, så har jeg ikke andet i hovedet end det. Som oftest så foregår det spredt ud over hele min kærestes og min lejlighed. Vi bor på 45 kvm, så det hænder engang imellem, at vi må spise aftensmad i sofaen, fordi spisebordet er fyldt med kreagrej”.

(mere…)

Læs mere »

Et sjal med muligheder

Style dit ærmesjal

Vores forsidemodel, det strikkede ærmesjal fra Maries ideer 06/2018, gemmer på mange muligheder. Strik ét sjal og få meget mere. Ved at style sjalet på forskellige måder kan man nemlig opnå helt nye udtryk. Herunder ses to ud af flere muligheder. Find opskriften og få flere stylingtips til dit ærmesjal i dit magasin.

Foto: Lang Yarns

Køb Maries ideer her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

Af Laura Takahashi Christiansen

Læs mere »