Vinderen er…

Tak for jeres mange svar. Sikke mange farverige sofaer, der findes rundt omkring. Vi har nu fundet den heldige vinder af konkurrencen om den farverige Butterfly Cushion-pude fra Place de Bleu. Vinderen, Line Halkjær Toldbod, er kontaktet på mail, og puden sender vi af sted så hurtigt som muligt.

Hvis du ikke vandt, men gerne vil have fingrene i en lignende pude, kan du tage et kig i Place de Bleus webshop. Du kan også købe Maries ideer og finde opskriften på en af deres andre rektangulære puder.

Vinderen er uge5

Maries ideer på Facebook

Vidste du, at du også kan følge Maries ideer på Facebook? På den måde kan du hurtigt blive opdateret, når vi lægger nye indlæg på bloggen.

På Facebook kan du også komme med gode ideer til nye kreative projekter eller smarte tips.

Hvis du ikke har en Facebook-profil, kan du nemt oprette en her. Så tryk på knappen “Synes godt om” på Maries ideer, så vil du på nyhedssiden kunne se opdateringer.

Ses vi på Facebook? – Kærligst Marie

Mød os på messe

I weekenden drager holdet bag Maries ideer til Rødovre, hvor AOH holder deres årlige messe. Det sker i Rødovrehallen. Sidste år var vi kun ude at besøge messen, men i år deltager vi selv!

Så kom forbi, hvis du bor i området.

Her er nogle stemningsfotos fra sidste års messe:

Håndarbejde

Garn af alle slags blev præsenteret på kreative måder – f.eks. som her i
barnevogn med strikbetræk…

Håndarbejde

På cykel – bemærk, at det er en herrecykel :)…

 Håndarbejde

Der var også kreative workshops. Bl.a. blev der broderet på gamle lp-covers…

Håndarbejde

Og så var der rigtig mange søde puder…

Håndarbejde

Vi endte med at købe tre skønne tekstiler i en bod med vintagestoffer: Et stykke orange, groft blondestof, et stykke cremefarvet silke med det smukkeste broderi i brune kontursting og et helt utroligt sødt bryllupsbroderi, hvor alle Ditte og Knuds interesser er broderet i korssting.

Fredagsgaven

Det er fredag og snart weekend. Derfor vil vi gerne starte en lille konkurrence blandt vores første læsere.

Tidligere på ugen skrev vi her på bloggen om systuen Place de Bleu, der med tekstiler, farver og fantasi producerer alt fra tasker til tehætter. I magasinet kan du se nogle af deres flotte kollektioner og læse om farvernes fortællinger. Hvis du deltager i konkurrencen, kan du være den heldige, der vinder en pude med det karakteristiske design fra Place de Bleu. Værdi 950 kr.

Svar på spørgsmålet og vind!

Hvilken farve har din sofa?

Gør det ved at skrive dit svar i kommentarfeltet under billedet. Så trækker vi lod om en Butterfly Cushion på torsdag.

Kærlig hilsen Marie og co.

fredagsgaven4-2