Strik fra top til tå

2014-09-12

I fredags løb Marie ind i denne skønne kvinde på Øster Allé i København. Nina Hiort-Lorentzen var ude at gå tur med sin hund, da vi spottede hendes strikkede bukser – og spurgte hende, om hun selv havde strikket dem.

Men faktisk har Nina syet bukserne af et strikket halstørklæde, der var alt for langt – sikke en super kreaidé!  Den fede, strikkede sweater har hun købt på et loppemarked.

Nina er pensioneret pædagog og bor i Brumleby, og hun har altid syet og strikket alt muligt, når hun har haft brug for noget nyt – eller fundet ting brugt.

Foto: Anne-Marie Øby

Hæklerier fra Yarnfreak

2014-09-09

Hæklede hjemmesko er skønne og sagen lige nu – i hvert fald hos os. For der går ikke mange uger, før de lune tøfler bliver en nødvendighed.

Denne gang har vi fået sendt fredagsgaven fra skønne Yarnfreak, som du kan læse om i Maries ideer.

Yarnfreak har netop fået nye bøger på hylderne – sendt hele vejen fra Japan. Og så vidt vi ved, er Yarnfreak den eneste, der forhandler de japanske bøger i Danmark.

Ugens fredagsgave er derfor en bog med opskrifter på yndige, hæklede hjemmesko samt et sæt Raku Raku hæklenåle, der består af fem stk. i str. 2,0 og 2,25 mm, 2,5 og 3,5 mm, 3,0 og 4,0 mm,  4,5 og 5,5 mm og 5,0 og 6,0 mm.

Selv om bogen er på japansk er den udstyret med udførlige diagrammer.

Samlet værdi: 550 kr.

Hop ind på Facebook og vær med i konkurrencen!

Maries Facebookvinder…

foto (2)

Vi er så glade for, at I vil dele jeres DIY-projekter med os på Facebook. Bliv endelig ved med at vise os jeres egne kreationer. Vi er nemlig sikre på, at andre finder stor inspiration i jeres ideer. Og er det ikke sjovere at kunne dele ud af sin kreativitet? Det synes vi.

Det er en umulig opgave at vælge mellem jeres bidrag til konkurrencen, så vi har trukket lod. Og vinderen er…. Gitte Nielsen Nørgaard. Stort tillykke!

Vi har kontaktet dig via Facebook.

I galleriet foroven kan I se en collage af samtlige billeder, som I har lagt ud på Facebook. Hvor er det flot!

Top til baby

babytop

Så fik jeg lige lyst til et lille nyt og nemt strikketøj igen – og valget faldt på ”Timos top” fra Lene Holme Samsøes bog ”Babystrik på pinde 3½-4”.

Du kan også finde denne opskrift i det nyeste nummer af Maries ideer. Jeg strikker i 1 tråd af ”Rasmillas Tynde Uld” + 1 tråd af ”Rasmillas Yndlingsgarn”. Jeg strikkede det meste af forstykket i går aftes, så det går stærkt!

Kærlig hilsen og god fornøjelse – Marie

Babytop rasmillas garn

Foto: Anne-Marie Øby

Partybukser til baby

Partybuks

1 ngl. ”Fame Trend Paljett” fra Marks & Kattens er nok til et par babybukser efter Lene Holme Samsøes opskrift i bogen ”Babystrik på pinde 3”.

Marie har allerede strikket bukserne én gang før – med succes. Denne udgave bliver så en ”partyudgave” med bittesmå pailletter og garn med farveovergange – tænker, at det kan gå med pailletterne, så længe barnet ikke bevæger sig så meget (og de sidder faktisk godt fast).

Har ikke lige nogen speciel baby i tankerne, men der skal nok komme en lille ”disco-baby” forbi på et tidspunkt

I øvrigt findes denne opskrift også i det nyeste nummer af Maries ideer!

Foto: Anne-Marie Øby

Et kært gensyn

2014-09-054

Raphael, Michaelangelo, Donatello og Leonardo. Husker du den populære kultserie om Ninja Turtles?

I torsdags havde en ny udgave af den populære børnetegnefilm premiere i landets biografer. Vi har derfor været i gemmerne og fundet opskrifterne på turtles-bluserne…

2014-09-05

2014-09-051

Collages2

2014-09-052

De er nu stadig søde! Så har du lyst til at kreere et sjovt gensyn, foreslår vi, at du kaster dig ud i turtlesprojektet. Motiverne vil også se superfine ud på puder til børneværelset, et lunt tæppe eller noget helt tredje.

Image

Obs. Det er en ældre opskrift, så garnet findes ikke mere, men vi anbefaler at bruge garn i en tykkelse, så strikkefastheden i opskriften passer, dvs. 20 masker = 10 cm i glatstrikning.

God weekend – Marie & Co.