Fra skrald til genbrugsguld

Nårgenbrugblirtilguld

I går viste vi billeder af genbrugsmøbler, der havde fået nyt liv.

Derfor vil vi ikke snyde jer for disse sjove tasker – lavet af 22-årige Helene Kaspersen, der har bloggen Når genbrug bliver til guld.

I bogstaveligste forstand gør hun skrald til guld – ud af gammelt chokoladepapir, mad- og kaffeposer fletter hun flotte tasker, punge og armbånd.

Du kan se flere af hendes kreationer her.

Psst. Hun sælger sine ting, men du kan også finde vejledninger, hvis du vil give dig i kast med fletteriet selv!

Foto: Helene Kaspersen

Genbrugsguld

2014-03-12

Er du en af dem, der elsker at gå på loppemarkedjagt? Og kan du lide at ombetrække, male og give møbler nyt liv og udseende?

Det kan vi også hos Maries ideer – og den anden dag fik vi ny inspiration, da vi så disse romantiske og meget sommerlige møbler. Vi fik helt lyst til at tage på forårsloppetur og finde nyt guld blandt de mange lopper.

Hvis du klikker her, kan du finde møblerne fra det romantiske hjørne, som du kan se på billedet.

Farver og stoffer bestemmer du jo selv – måske er du mere til de blå eller lilla nuancer?

Foto og opskrift: Kristina Strand

Vind flotte forårshuer

IMG_1872

Kan du huske Myboshi, som vi skrev om for nogle uger siden – de to gutter fra Tyskland, der efter en skitur til Japan startede deres eget huefirma?

I denne uge udlodder vi to hæklekits med Myboshigarn, -hæklenål og -vejledningsbog. Garnet er i forårsfriske neonfarver og består af 30 % merinould og 70 % akryl. Med hvert kit følger 3 garnnøgler.

Svar på spørgsmålet i kommentarfeltet og vær med i konkurrencen.

Fra hvilket land kommer mændende bag Myboshi fra?

Foto: Katrine Sivkær Pettersen

Tillykke…

Aase L. Madsen, Charlotte Bæk og Betina Nørgaard Madsen. I har vundet et sæt kort og kuvert-kit fra Karen-Marie Klip.

Selv om du ikke vandt denne gang, håber vi, du alligevel vil sende en påskehilsen til den, du har kær.

Vi sender sættene til vinderne hurtigst muligt. Psst. Kig med i morgen, når vi starter næste uges konkurrence.

Blomster her og der…

2014-03-11

… og alle vegne. Vi er gået blomsteramok på redaktionen – mon det er vejret, der har noget med det at gøre?

I hvert fald faldt vi over disse papirblomster, som vi vil dele med jer.

I de sidste par uger har vi skrevet om både hæklede og syede blomster – her ser I dem lavet af papir. I flotte, stærke farver. De er perfekte på festbordet eller som et sjovt indslag i boligindretningen.

denne side finder i en trin for trin-guide til de foldede blomster.

Vi har prøvet – og vi anbefaler at bruge ikke alt for tykt papir. Det kan godt lade sig gøre med karton, men prøv hellere med glanspapir eller papir, som du bruger til scrapbooking.

God fornøjelse!

Foto: Allers.