Hænderne op…

…for Fru Svendsen, der har strikket ”Hands up”-blusen fra Maries ideer OG gjort sig den ulejlighed at videregive erfaringer, tips og ideer på sin blog.

2014-02-251

Som Fru Svendsen skriver, så er blusen ret stram i ærmerne – og det skal den være, da det i denne model er vigtigt, at ærmerne sidder til, og at kroppen er ret vid, så ærmerne først starter lidt ude på overarmen. Det fungerer ikke med det lige ærme-/sidestykke, hvis ærmet kommer helt ind i armhulen.

Man kan dog sagtens gøre ærmet lidt bredere, så bliver sidestykket også tilsvarende lidt bredere.

Fru Svendsen synes halsudskæringen bliver for vid, den bliver 27 cm bred, hvis man følger strikkefastheden i opskriften. Man kan dog sagtens gøre dette stykke smallere, men så må man gøre sidepanelerne tilsvarende bredere.

Opskriften dækker ca. str. 36-40, og den er afprøvet på kvinder i disse størrelser, men det er naturligvis individuelt hvor brede arme, skuldre mm. man har.

2014-02-256

Læs mere »

Farverig mandag

 

Dana Watson

 Sådan en småkold mandag morgen kan da godt trænge til et lille, lunt farvespark: Her er strikdesigner Dana Watsham, som vi mødte på Håndabejdsmessen i Rødovre. Der var koldt i hallen, men Dana var forberedt – under den fantastiske kjole havde hun nemlig en rød, strikket heldragt – som vi desværre ikke fik stillet helt skarpt på.

Dana Watsham er kendt for sine fantastiske, spindelsvævstynde shetlandssjaler. Hvis du vil se, hvad hun tidligere har lavet, kan du hoppe ind på mønsterbloggen.

Eller du kan finde opskriften på hendes “Øjne i nakken-sjal” her.

Oejne i nakken-sjal

Det oprindelige garn i opskriften produceres ikke længere, men du kan sagtens bruge et andet garn – bare strikkefastheden passer.

Foto: Anne-Marie Øby og Jette M. Vesterager

Læs mere »

Søde, hæklede babytæpper

Når vi nu er ved tæppesnakken, synes vi lige, vi vil vise disse søde, hæklede babytæpper…

Barnevogn

Der er blevet brugt blomstrede firkanter til dette tæppe. Find opskriften her.

tæppe

Dette søde tæppe finder du her.

hæklet tæppeOg dette plaid med kulørte striber kan du finde, hvis du følger dette link.

babytæppeDet blå her passer også lige til en lille guldklump. Find opskrfiten her.

Nuttede er de alle sammen – hvilket kan du bedst lide?

Læs mere »

Gratis smagsprøve fra Maries ideer

håndarbejde

I det første nummer af Maries ideer har vi fem nemme strikmodeller, der alle er lavet af lige stykker. Så kan du strikke ret og vrang – kan du også strikke disse modeller.

En af de fem modeller er denne søde og enkle trøje bestående af et enkelt, langt stykke, der er foldet og syet sammen med 2 sømme. Alle kanter står rå, så de ruller pænt indad.

Kort trøje af 1 stykke

”Vingefang” (mål fra ærmekant til ærmekant): Ca. 106 cm.

Længde midt bag: 56 cm.

Str: ca. 36-42.

Materialer: ”Blackhill Højlandsuld” (100% uld/100 g = 550 meter): Ca. 225 gram pistacie. Strikkepinde nr.  3.

(Garnet er fra www.garnudsalg.dk, tlf. 23 98 78 09 (ma-to: 10-16, fr: 15-16).

Strikkefasthed: Før du går i gang med opskriften, må du lave en strikkeprøve, hvor du f.eks. slår 30 masker op og strikker 40 p. Prøven vaskes, før strikkefastheden måles. Strikkefastheden skal være: 25 masker x 38 pinde = 10 x 10 cm. Vi har strikket på pinde nr. 3, men hvis din strikkefasthed ikke passer på disse pinde, må du gå ½-1 nr. op eller ned i pindetykkelse, til den passer.

Håndarbejde

Sådan gør du:

1)  Strik 1 stykke efter målskitsen, der læses sådan: Det antal masker, du skal slå op, står lige under stykket. Hele stykket strikkes i glatstrikning, dvs. retmasker på den ene side og vrangmasker på den anden side. Ude til venstre står det antal pinde, du skal strikke.
Ved de pindenumre, hvor der står et bogstav, skal du sætte en maskemarkør eller et stykke garn fast.

Når du er nået op til enden og har strikket alle pinde, skal du lukke alle maskerne af.

2)  Fold stykket, så A ligger på B, og E ligger på D, nu har du dannet de 2 ærmegab. Hæft videre G og F fast på C, nu har du de 2 skuldersømme.

3)  Sy sammen fra A/B til G/C og fra C/F til E/D (se sammensyning).

Vaske trøjen i hånden i lunkent vand tilsat uldvaskemiddel. Rul det våde arbejde ind i et håndklæde og klem så meget som muligt vand ud. Lad derefter arbejdet tørre, mens det ligger fladt. Garnet indeholder noget spindeolie, der forsvinder efter første vask, så først derefter bliver strikketøjet helt blødt og lækkert!

Håndarbejde

Maskinstrik

Modellerne kan også strikkes på maskine. Her er f.eks. brugt en gammel Brother finstrikkemaskine (på spænding 10). Men her må du også prøve dig frem og lave strikkeprøver, da spændingen kan variere fra maskine til maskine.

Tekst, design og tegninger er af Anne-Marie Øby. Billeder er taget af Carina Krüger.

Læs mere »