Vind et hæklekit

Hæklenål, garn & opskrift

I denne konkurrence får du mulighed for at vinde et hæklekit fra Hobbii.dk

Hæklekittet fra Hobbii.dk består af 1 x ngl Dolce Cashmere, 1 x Clover Amour Hæklenål og opskriften på Dolce Harlquin sjalet. Dolce Cashmere (65% superwash uld, 25% polyamid, 10% kashmir/200 g = 770 m) er et blødt, fint og lækkert garn med et smukt farvespil fremstillet på et lille spinderi i Italien specielt til Hobbii.dk. Kashmir har en isolerende effekt og holder derfor bedre på varmen end almindelig uld. Det egner sig godt til beklædning, da det bæres direkte på huden uden at klø. Den anbefalede pindestørrelse er 3,5-4, og Clover Amour Hæklenål er derfor en god kandidat, hvis du skal bruge garnet til et hækleprojekt. Værdi 368 kr.

Vinder du, får du selv mulighed for at vælge farven på dit garn (se dem her).

Vil du gerne vinde?

(mere…)

Læs mere »

Vind “Infinity Hearts Baby Merino”

Fantastisk blød merinould

I denne konkurrence får du mulighed for at vinde et gavekort til 10 x “Infinity Heart Baby Merino” fra Rito.dk

Infinity Hearts Baby Merino (100 % ekstra fin meriono uld/50 g = 170 m) er en fantastisk blød merinould, som er spundet sammen af tynde tråde af 100 % ekstra fin merinould. Garnet er kløfrit og egner sig derfor perfekt baby- og børnestrik, samt personer med følsom hud eller til dig, der bare elsker superblød strik. Infinity Hearts Baby Merino har et farvekort med 20 fantastiske farver, så du har mulighed for at finde lige den nuance, som passer til dit projekt. Da den bløde merinould er superwashbehandlet, kan det maskinvaskes på finvask eller uldvask 40°C. Den anbefalede pindestørrelse er 2,5-3 mm, og ligeledes, hvad angår hæklenål. Gavekortet kan kun indløses ved valg af minimum 10 nøgler Infinity Hearts Baby Merino. Værdi 260 kr.

Vinder du, får du selv mulighed for at vælge farve (se dem her).

Vil du gerne vinde?

(mere…)

Læs mere »

Vind “Japanske strikkemønstre”

Elegante mønstre fra Japan

I denne konkurrence får du muligheden for at vinde bogen  “Japanske strikkemønstre” af Hitomi Shida

Den internationale bestsellerbog “Japanske strikkemønstre” af Hitomi Shida byder på intet mindre end 260 forskellige, smukke mønstre. Med udgangspunkt i originale maskesammensætninger og variationer har den japanske strikdesigner formået at skabe mønstre, der emmer af japansk æstetik, så du kan kreere smuk strik i en masse. Brug mønstrene til at designe dine egne strikkreationer eller benyt dig af bogens strikkeopskrifter, der omfatter huer, bærestykker, vanter og tørklæder. Værdi 299,95 kr.

Se billeder fra bogen herunder…

(mere…)

Læs mere »

Vind “Alpakka” fra Sandnes Garn

Vind blød alpakka til mønsterstrik

I denne konkurrence får du mulighed for at vinde en pakke med “Alpakka” fra Sandnes Garn

I denne konkurrence udlodder Maries ideer i samarbejde med Sandnes Garn en lækker garnpakke bestående af 600 g “Alpakka” (100 % ren alpakka/50 g = 110 meter) i den nye, smukke farve himmelblå 6013, så du kan strikke den fine sweater med mønster i Maries ideer 06/2018 fra Sandnes Garns hæfte nr. 1815. Garnet har en utrolig lækker og blød kvalitet samt en meget smuk gennemfarvning. Samlet værdi 588 kr.

Vil du gerne vinde?

(mere…)

Læs mere »

Vind “Klædestykker”

Lækker strik i enkle former

I denne konkurrence får du muligheden for at vinde bogen  “Klædestykker” af Ninette Hartwich

Bogen “Klædestykker” af Ninette Hartwich indeholder 10 opskrifter på enkle og pæne strikmodeller til kvinder i alle størrelser. Du finder både elegante sjaler, trøjer og ponchoer, der alle er designet ud fra forskellige sværhedsgrader, så alle kan være med uanset niveau. Nøjagtigt som strikmodellerne er bogen enkel og overskuelig i sit udtryk med lækre billeder og udførlige vejledninger til de enkelte opskrifter. Værdi 249,95 kr.

Måske har du allerede set modellen Fletværk, en lækker ponchosweater, som du finder opskriften på i Maries ideer 06/2018.

Se flere billeder fra bogen herunder…

(mere…)

Læs mere »

Vind “Strik til minimennesker”

Babytøj til drenge & piger

I denne konkurrence kan du vinde bogen “Strik til minimennesker” af Birgitte Nørgaard.

Birgitte Nørgaard, der på Instagram er kendt som @knitwedo, er forfatteren bag strikkebogen “Strik til minimennesker”. Bogen indeholder 16 strikkeopskrifter til børn i alderen 0-2 år og alle modeller kan anvendes af både til piger og drenge. Opskrifterne varierer i sværhedsgrad, men er ellers lette at gå til, da de hver især er ledsaget af udførlige forklaringer og instruktioner. Som et led i denne overskuelighed har Birgitte Nørgaard valgt at undlade brugen af forkortelser. Bogen er udkommet den 21. september 2018 hos Knitwedo. Den fungerer perfekt som grundbog for strikkere, der ønsker at lave pænt og enkelt unisex babystrik. Værdi 160 kr.

Få en smagsprøve på den fine bog i Mini Marie i Maries ideer 06/2018, hvor vi bringer opskriften på en heldragt og et par søde luffer.

Se flere af bogens fine design herunder…

(mere…)

Læs mere »