Giv Maries ideer i julegave til en du holder af

Kender du en, der akkurat ligesom dig elsker at fordybe sig i håndarbejde og kreative DIY-projekter? 

Så har vi den perfekte julegaveide til dig!

Giv Maries ideer i julegave til en du holder af eller sæt det på din egen ønskeliste.

Maries ideer er for alle, der elsker håndarbejde og kreative projekter. Magasinet indeholder en skøn blanding af opskrifter og inspiration til strik, hækling, syning og andre “gør-det-selv”-projekter i feminin og moderne stil. Med Maries ideer introduceres man for tendenser inden for håndarbejde, stifter bekendtskab med kreative mennesker og steder, som vi besøger og udforsker.

Find det abonnement, der passer bedst til dig eller den person, der skal finde Maries ideer under juletræet her.

Hvorfor give et abonnement i julegave?

1. Du sparer penge
Du sparer hele 28% på det særlige julegaveabonnement. Vælg mellem 4 numre af Maries ideer for 150 kr. eller 8 numre for 300 kr.

2. Julegaven varer ved
Når du giver et abonnemet på Maries ideer i julegave, giver du en gave, der glæder modtageren langt ind i det nye år. For det førate løber man ikke tør for inspiration, opskrifter og krea-projekter for en lang periode. Der er masser at gå i gang med! For det andet vil modtageren tænke på dig, hver gang et nyt magasin dukker op i postkassen.

3. Det er uforpligtende
Et gaveabonnement stopper automatisk. Hverken du eller modtageren skal bekymre sig om at opsige det. Vi klarer det for dig!

4. Gaven leveres til døren
Når først gaveabonnementet er bestilt, skal du ikke løfte en finger. Hver gang et nyt magasin udkommer, leveres det lige til døren.

5. Du kan være i sidste øjeblik
Spring julens gaveræs over og køb årets julegave hjemmefra. Du skal blot bestille abonnementet, printe det fine gavekort ud og lægge det under juletræet.


Sådan gør du

Klik ind på www.mariesideer.dk/gave og bestil det abonnement, du ønsker at forære i julegave. Print gavekortet ud eller få det tilsendt, og så er den julegave i hus! Har du ikke computer, kan du bestille på telefon 72 34 20 88.

Følg også med på Instagram @mariesideerog Facebook – her kan holde dig opdateret med kreativ inspiration, projekter, konkurrencer mmm.

Læs mere »

Ny inspiration på de glittede sider i Maries ideer

Maries ideer 05/2018 er nu på gaden

& de glittede sider er spækket med lækker inspiration og fine ideer til dig!

Strik, hækling & DIY

Maries ideer 05/2018 byder vi de kølige måneder et varmt velkommen med masser af inspiration til dig og din bolig. Find opskrifter på de fedeste strikdesign, og fyld klædeskabet op med strik i forskellige modeller, mønstre og farver. Indret dit hjem med hæklede og strikkede kreationer, og forbered dig til julen 2018 med de fineste ideer og opskrifter til hyggeligt julepynt. Der er noget for enhver smag!

Kunstnerisk strik og kreaguide til Fyn

Som altid kan du i magasinet møde spændende og kreative personligheder, der ligesom dig elsker håndarbejde. Tag med os rundt på det skønne Fyn, hvor vi går på opdagelse i øens lækre udvalg af kreabutikker, hvoraf en holder til ved en gammel mølle. Læs også den spændende artikel om Iben Høj, der er internationalt kendt for sit strikhåndværk, og på fineste vis forener strik og kunst.

Søde sager til de små i Mini Marie

Vend bladet og find 16 sider med Mini Marie. Her er der søde ideer og opskrifter, så du kan klæde de mindste piger og drenge på fra top til tå. Du finder alt fra bløde nissehuer til fine klæder og filtede tøfler, og der er minsandten også nogle strikkede godter til dukkerne.

Køb dit Maries ideer 05/2018 i butikkerne
eller gør dig selv en tjeneste og forsyn dig med et abonnement her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

På Instagram kan du dele dine projekter med hashtagget #mariesideer til inspiration for andre.

Foto: Maries ideer 05/2018

Af Laura Takahashi Christiansen

Læs mere »

Inspiration til julebordet

julebord_09

Glædelig lillejuleaftens-dag!

Hvis du skal til at dække bordet til i aften – eller måske mangler du inspiration til julebordet i morgen – så synes vi, du skal læse med her. Sammen med Frk. Hansen giver vi dig nemlig gode ideer til hyggelig bordpynt. Bordet herover har Gabriella Lawner Hansen, der står for kreabloggen Frk. Hansen, dekoreret med få remedier, som du måske har liggende.

De fine snegrene og de dekorative nødder kan hurtigt blive en del af din juledekoration:

gabriella-julebord

Du skal bruge:

Nøgne vintergrene, alle typer kan bruges

Formclay, jeg har brugt en hvid med glimmer. Har du ikke Formclay, men Silkclay, kan du sagtens bruge det i stedet, og du kan altid tilføje glimmer selv

Saks

  • Klip grenene til og klip gerne det yderste skud af, så Formclay’en nemmere kan sættes på.
  • Tril en kugle af Formclay’en og tryk den ned over grenen. Er du kommet til at trykke den mere eller mindre deform, kan den altid gøres lidt mere rund, når den sidder på grenen.
    Kuglerne kan være store eller små, kan tilføjes på nogle af grenene eller dem alle. Det afhænger af det ønskede udtryk.
  • De færdige vintergrene har jeg fordelt og sat i marmorvaser.
  • Jeg har taget lidt af naturen med indenfor og givet dem et lille tvist. Nødderne med guld-detaljerne er tegnet på med en guld-tusch, og koglerne har fået lim og glimmer. Du kan finde DIY til begge dele lige her.

julebord_08

Frk. Hansen har desuden lavet bogen “Kreatid” med ideer til hjemmet for både store og små, til nybegyndere og erfarne kreafolk. Opskriften på juletræerne finder du her.

Vi håber, det har givet dig inspiration til dit helt eget julebord. Og så vil vi ønske dig en glædelig jul!

Kærlige hilsner fra Marie & Co.

Foto: Gabriella Lawner Hansen

Læs mere »

Sådan laver du din egen julesæk

gabriella-diy-julesaek

Med kun et par dage til jul læner du dig måske allerede tilbage, fordi du har styr på alle juleforberedelserne? Eller har du ligesom os liige et par ting, du skal ordne? Uanset hvor langt du er nået, så er ideerne af Frk. Hansen nogle, du snildt kan kaste dig over. Her giver vi dig sammen med Gabriella Lawner Hansen, der står bag bloggen Frk. Hansen og bogen Kreatid, denne fine julesæk.

Skal dine gaver ankomme til træet i denne fine indpakning?

gabriella-step1

Du skal bruge:
1 brun papirspose (kan købes i de fleste supermarkeder og byggemarkeder)
1 skuresvamp
Akryl-maling
Saks eller hobbykniv
Pen

  • Tag en skuresvamp og læg den med den bløde skumside opad. Tegn det ønskede motiv med en pen. Jeg har lavet en stjerne og et juletræ. Du kan lave lige det (eller de motiver), du ønsker, julesækken skal have.
  • Klip eller skær motivet ud – alt efter hvad du finder nemmest. Fjern alt det overskydende skum omkring motivet. Herefter er dit helt personlige stempel færdigt og klar til brug.
  • Sækken, du skal bruge, har ofte et stort og mindre kønt tryk på sig. Derfor vender jeg vrangen ud på posen. Det larmer lidt og kræver lidt store armbevægelser at få vendt posen. Det gør ikke noget, at den bliver krøllet. Det får den kun et finere udtryk af.

gabriella-step2

  • Læg posen på gulvet eller et bord, og du er klar til at stemple dit motiv på. Du kan bruge de fleste typer af maling til dette projekt. Jeg har brugt almindelig akryl-maling, der kan fås i alle hobbyforretninger, farvehandlere og udvalgte supermarkeder. Malingen er uskadelig at få på huden og er ikke farlig at indånde. Det er en god idé at putte malingen på en engangstallerken eller lignende og dyppe svampen herpå for at få et jævnt lag maling på stemplet.
  • Dyp svampen i maling og sørg for at malingen kommer godt ned i svampen. Placer den der, hvor du ønsker motivet og giv den et ensartet tryk. Det kræver oftest et par forsøg, før man har teknikken. Du kan eventuelt øve dig på et stykke papir først.
  • Lad malingen tørre og giv evt. sækkens top et par folder. Så står den bedre af sig selv og det er samtidig fint ud med den bukkede kant. Så er der kun tilbage at lægge alle gaverne i.

Du kan finde flere juleideer på Frk. Hansens blog.

Kig med i morgen, hvor vi giver dig inspiration til julebordet.

Foto: Gabriella Lawner Hansen

Læs mere »

Julen har fundet vej til Maries ideer

2016-10-123

Du finder selvfølgelig en masse opskrifter på strik og hækling til dig selv og dine kære i Maries ideer. Men derudover har vi også sat fokus på julen, der jo nærmer sig nu, hvor vi er gået ind i november. Her er blot et lille udpluk af kreative juleideer til både det traditionelle og det mere moderne julehjem. Opskrifterne findes alle i Maries ideer.

Kender du en, der er vild med krea? Så har vi årets julegaveide til dig.

Hav en dejlig 1. november!

Opgave: Maries Ideer Nisser 2016 Journalist: Anne-Marie Øby Fotograf: Søren Lamberth x

Foto: Rikke Bjurstrøm, Tine Wessel, Olof Abrahamsson og Søren Lamberth.

Læs mere »