Knit Collective Cph

Den 11. juni kunne de to strikdesignere, veninder og kollegaer, Laura Dalgaard og Camilla Bast, fejrer 1 års fødselsdag for deres kreative strikke-univers, Knit Collective Cph. Maries ideer har i samme anledning taget en snak med de to kvinder for at blive klogere på deres tanker bag foretagendet.

Knit Collective Cph er et kreativt univers, hvor de to strikke-kollegaer, Laura Dalgaard og Camilla Bast, deler deres fælles passion for strik ved at udvikle og sælge opskrifter. Selv italesætter de Knit Collective Cph som et forsøg på at skabe et anderledes univers for strikkere og modebevidste interessenter: “Vi syntes, der manglede et sted, hvor disse blev kombineret. Ideen opstod, fordi vi ikke følte, vi kunne genkende os selv i diverse strikkeblogs, og alligevel altid lavede vores egne opskrifter. Så vi besluttede at lave et forum, hvor vi delte både vores inspiration og vores egne ting som en slags kreativ samtale mellem to venner. Senere har det udviklet sig til udelukkende at bestå af vores egne ting, og vi drømmer om at udvikle det yderligere i den retning”, fortæller de.

At Camilla Bast og Laura Dalgaard (se relateret blogindlæg her) er et godt match handler først og fremmest om, at de godt kan lide hinanden og det hinanden laver: “Det vi laver taler fint sammen, nok fordi vi begge er interesserede i, hvad der rør sig i samtiden. Både i forhold til mode og kunst. Vi oplyser på opskrifterne om hvem, der er designeren bag. Men vi betragter os egentlig som et kollektiv, og har derfor ikke så stort fokus på hvem, der har designet hvad, men mere på at skabe en god energi og lyst til at skabe. På et personligt plan passer vi ret godt sammen fordi vi begge er følsomme, kreative mennesker, så vi kan give hinanden opbakning, når der er brug for det – men det er også praktisk, at man har en anden, man skal stå til ansvar for. Så får man mere for hånden, end hvis man kun har sig selv”, fortæller de og fortsætter “Vi har svært ved at forestille os at gøre dette alene”. 

Men mange år skulle der gå, før Laura og Camilla slog hovederne sammen. Første gang de to kollegaer mødte hinanden, passede Camilla Lauras datter i vuggestuen uvidende om den fælles interesse for strik. Det var først flere år efter, da de mødte hinanden i garnforretningen Nicoline Garn, hvor de begge i øvrigt havde haft studiejob, at de fik øje for hinandens kreative lidenskaber. “Camilla har en meget vindende personlighed og en super cool stil, og jeg vidste hurtigt, at hun var en, jeg kunne ønske mig at arbejde med”, fortæller Laura. Også Camilla åbner op for sin begejstring over muligheden for samarbejde med selveste Laura Dalgaard: “Jeg var helt på røven over, at Laura spurgte mig om vi ikke skulle lave opskifter sammen – hun var allerede en big deal I strikkeverden dengang, og jeg var en ‘nobody’. Men det har været det bedste i verden at have Laura som kreativ partner, frem for at gøre det alene”, fortæller hun.

Ifølge Camilla og Laura er det fede ved strik håndarbejdets tilgængelighed. At strikke kræver ikke meget mere udstyr end et par strikkepinde og noget garn, og så er det noget alle kan lære. Desuden er de to kvinder vilde med det store udvalg af lækre og sjove materialer, der er i konstant udvikling: “Det giver uendelige muligheder og inspirerer os meget”, fortæller de. Generelt finder Camilla og Laura inspiration i alt fra kunst, film og musik til gadebilledet og naturen: “Vi er inspireret af tidsånden, men Knit Collective handler mest om, hvad vi selv har lyst til at strikke og klæde os i. Derfor kommer der også snart babyopskrifter, da Camilla venter sig”.

Knit Collective Cph består af en hjemmeside til salg af strikkeopskrifter samt en Instagram-profil @knitcollectivecph til markedsføring. Men hverken Camilla eller Laura vil beskrive sig selv som strategiske, når det kommer til markedsføring: “Vi gør kun ting, vi synes er sjove. Instagram er fedt, fordi alle kan starte der og bygge et brand op. Man behøver i virkeligheden ikke andet. Knit Collective har længe været et eksperiment, et sted vi kunne afprøve forskellige ting. Det er selvfølgelig blevet mere klart det sidste år, og vi ønsker begge at drive Knit Collective endnu længere”.

Spørger man de to strikdesignere, hvad der differentierer dem og Knit Collective Cph fra andre og andet lignende, handler det i høj grad om eksperimentering og deres forhold til moden: “Uden at fornærme nogen kan man vel godt sige, at vi er nogle af de mere eksperimenterende inden for faget, og så er vi nok også nogle af dem, der forholder os mest til modebilledet. Vi gør også meget ud af ikke at lave kopivarer af populære sweatre, da der er nok af det for tiden. Vi vil gerne være vores helt egne”. Og mon ikke, at det er deres legende tilgang og originalitet, der får folk til at trykke “Følg” på Instagram og “Køb” på hjemmesiden?

Drømmene for Knit Collective er ikke små, og meget tyder på, at vi kommer til at høre meget mere til Camilla Bast og Laura Dalgaards foretagende i fremtiden: “Vi har netop kigget hinanden i øjnene og aftalt, at vi ønsker at tage vores lille kollektiv til det næste niveau, hvilket lige nu betyder, at vi kommer til at bruge en del mere tid på det end hidtil. Vi ønsker at være mere tydelige på Instagram og på længere sigt er det en drøm at udvikle egne produkter og evt. garn. Men lige nu er vi bare glade for at det stille og roligt udviker sig, og at folk synes om det vi laver”.

Besøg Knit Collective Cph på Instagram @knitcollectivecph.

Vil du se, hvad du kan finde i vores magasin Maries ideer 03/2019, så klik her.

Foto: Knit Collective Cph

Køb Maries ideer her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

Af Laura Takahashi Christiansen

Maries ideer 03/2019 er klar til dig!

Maries ideer 03/2019 i butikkerne nu!

Strik, hækling & DIY

Det ultimative sommernummer Maries ideer 03/2019 er på gaden, og vi har sørget for en masse fede ideer til dig, der vil fylde sommeren med fordybelse og hyggelige kreaprojekter. Vi giver dig hele 14 lækre strikdesign med spændende konstruktioner og smukke mønstre, hækleprojekter til dig selv og din bolig samt en masse DIY-projekter i den allerbedste sommerstil!

Kreaguide til Nordsjælland & besøg hos Ida fra WOOLapyk

Skal du shoppe garn, tekstil eller andet kreagrej, så tag et smut til Nordsjælland, når vi i kreaguiden guider dig rundt til de fedeste kreabutikker. Kom også med indenfor hos Ida Thue Nielsen, der driver sit eget lille firma WOOLapyk hjemme fra garnfarveriet på altanen. Lad dig inspirere af Idas passion for garnfarvning, læs om hendes arbejde med FiberFolk-festivalen og få insider-tips om hendes største inspirationskilder.

Ideer i Mini Marie

I Mini Marie finder du søde og sjove ideer til småbørn og barnlige sjæle! Hækl det søde og salte par dukkepar, der kan gøre hver dag til en fest, og vælg mellem flere forskellige strikmodeller til den lille sommergarderobe. Find klæder med flæser, striber og fine hulmønstre.

Vi ønsker dig god fornøjelse med dit magasin og dine kreaprojekter!

Find dit Maries ideer 03/2019 i butikkerne
eller køb et abonnement her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

På Instagram kan du dele dine projekter med hashtagget #mariesideer til inspiration for andre.

Foto: Maries ideer 03/2019

Af Laura Takahashi Christiansen

Sød cardigan med detalje

Ellen Cardigan

 Denne cardigan tages på over hovedet, da den er lukket i halsen, hvor forstykkerne  overlapper hinanden som en fin detalje. Det simple udtryk gør cardiganen meget anvendelig til de fleste outfits. Opskriften finder du i Maries ideer 02/2019.

Vil du se, hvad du ellers kan finde i Maries ideer 02/2019, så klik her.

Foto: Hjertegarn

Køb Maries ideer her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

Af Laura Takahashi Christiansen

Legetøj, loppefund& lakridskonfekt

Sjove ideer til boligen

Indret børneværelset eller sæt et finurligt præg på dagligstuen med et hæklet Lakridskonfekt tæppe eller en sej, resyclet lampe med gammelt legetøj. Har du ikke noget gammelt legetøj liggende, så smut forbi et loppemarked eller en genbrugsbutik og saml en bunke. Find flere gode ideer til boligen i Maries ideer 02/2019.

Vil du se, hvad du ellers kan finde i Maries ideer 02/2019, så klik her.

Foto: Twinkie Chan Inc & Christina Uhlin

Køb Maries ideer her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

Af Laura Takahashi Christiansen

Strik dig sommerklar

Stribet sommerstrik

Strik dig sommerklar med stribede strikdesign fra Maries ideer 02/2019. Find opskrift på den klassiske t-shirt strikket i tyndt bomuldsgarn, og den smukke sommersweater med off-shoulder-effekt, der strikkes i en blanding af merinould og bomuld, så den er behagelig – også på bar hud. Match evt. din strik med farver, der indgår i striberne eller fuldend det stribede look med en underdel med modsatrettede striber.

Vil du se, hvad du ellers kan finde i Maries ideer 02/2019, så klik her.

Foto: Sandnes Garn

Køb Maries ideer her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

Af Laura Takahashi Christiansen

Kreaguide til Stavanger

I Maries ideer 02/2019 går turen til Stavanger, der ligger i Vestnorge ud til Nordsøen. Her er der rig mulighed for vandreture i et af Norges smukkeste naturområder. Men selve byen med dens charmerende træhuse og store udvalg af lækre butikker, hyggelige cafeer og gode restauranter er bestemt også et besøg værd! Med vores kreaguide får du tips til et lækkert udvalg af butikker, hvor kreativiteten er i højsædet. Kom med indenfor i de hyggelige garnforretninger, der både byder på gamle traditioner og nyere design og håndværk, og hvor der sælges garner af den bedste kvalitet. Tag med på Norges eneste tilbageværende tæppevæveri, gå på opdagelse i et univers af filt og lad dig inspirere af de norske folkedragter. Lyder det som noget for dig?

Se glimt fra kreaguiden herunder…

Read More