Maries kreative venner – Josephine Rikke Winther

Josephine Rikke Winther

HVEM: Josephine Rikke Winther, 31 år.

BESKÆFTIGELSE: Læser tekstil, design og kommunikation og har brandet Frank B Copenhagen.

HVAD: Syer, broderer, og arbejder med tekstiltryk.

SOCIALE MEDIER: @frankbcph og www.frankbcph.com

“Det sværeste jeg har prøvet symæssigt var i 2016 hvor Beyonce afholdt koncert i Parken. Jeg var blevet booket til at reparere hendes stagetøj og jeg var så svimlende nervøs, fordi jeg er så mega fan og virkelig bange for at ødelægge noget”.

HVORFOR SYNING? Jeg har på det seneste virkelig fundet ud af, at det er processen hen til det færdige produkt, der gør, at jeg bliver ved med at kreerer. Når jeg er i processen og om den så varer en måned, så arbejder jeg så intenst med det, at der ikke findes noget jeg hellere vil tage mig til. Jeg bliver helt opslugt.

HVORDAN OG HVORNÅR LÆRTE DU DET? Jeg startede som helt lille med at sy. Min mormor var syerske, så jeg lærte en masse, når jeg var på weekend og ferie hos hende. Hun har helt sikkert været en stor inspiration for mig.

BESKRIV DIN KREATIVE STIL MED 3 ORD OG BEGRUND: Farverig, kæk og feminin. Frank B’s univers tager udgangspunkt i skinnende og lette materialer, hvor det sporty møder tøsernes pyjamas party. Det er et drømmende pastelland. Jeg bruger mange tøsede farver som lyserød og lilla og mixer det med T-shirts med 90er-referencer.

HVAD INSPIRERER DIG? Jeg bliver inspireret af mange ting, men i det sidste lange stykke tid, har jeg været inspireret af 90ernes univers, fordi jeg er vild med det sporty look som ofte var at se i sæt form a la tracksuits. Jeg har også været meget inspireret af Maude-karakteren i tv serien Matador, som er så skrøbelig og fin, så hende har jeg taget udgangspunkt i, når jeg har siddet og designet mine kjoler.

HVAD SYER DU? Jeg syer tøj.

HVORNÅR SYER DU? Jeg syer næsten hver dag. Efter som jeg studerer på København professionshøjskole, har jeg adgang til alle deres værksteder 24 timer i døgnet, så der er jeg tit at finde om aften og i weekenderne. De har nogle dejlige store lokaler, hvor der er masser af plads til at udfolde sig.

HVAD ER DET SVÆRESTE, GRIMMESTE OG FLOTTESTE DU HAR LAVET? 

Det sværeste jeg har prøvet symæssigt var i 2016 hvor Beyoncé afholdt koncert i Parken. Jeg var blevet booket til at reparere hendes stagetøj og jeg var så svimlende nervøs, fordi jeg er så mega fan og virkelig bange for at ødelægge noget. Det var presset med tid og der var meget der skulle ordnes – blandt andet dragten på billedet. Det ene ærme var blevet syet ind så mange gange til de tidligere koncerter, at hun ikke længere kunne få armen igennem det. Udfordringen var derfor, at jeg skulle klippe hendes meget dyre dragt op, sy en ny blonde i som slet ikke passede til samtidig med, at det stadig skulle ligne originalen. Det lykkedes heldigvis og jeg glemmer aldrig den oplevelse!

 Det grimmeste må være et par sorte bukser, som blev alt for store, fordi jeg ikke havde lavet stræk-beregning og hvor jeg havde eksperimenteret med lommer. Har desværre ikke et billede, fordi jeg skaffede mig af med dem meget hurtigt. Det flotteste er en kjole, som jeg lavede på min skole i forbindelse med kulturnatten (se billede til venstre herunder). Jeg arbejde meget med volanter så kjolen fik en god volume og derudover anvendte jeg pigmenttryk og perlebroderi for at gøre den mere personlig.

HVAD ER DU I GANG MED LIGE NU? Det seneste jeg har syet er en taske, hvor jeg startede med at indfarve stoffet i en lilla farve. Derefter udbrændte jeg små skyer på satinen. Da den proces var færdig og tør, kunne jeg sy tasken sammen efter et mønster jeg havde lavet (se overstående billede til højre).

HVILKE PROJEKTER FINDER MAN PÅ DIN TO-DO-LISTE? Jeg har super mange ting på min to-do-liste lige nu, da jeg er ved at gøre klar til et pop up ”julemarked” den 6 december på Ravsborggade 20b i københavn.  Jeg skal sy en masse kjoler, bukser, jakker og tasker fra den nye kollektion.

ER DER NOGET, DU GERNE VIL LÆRE? Jeg har rigtig meget jeg gerne vil lære, en masse mønsterkonstruktioner, syteknikker og broderiteknikker. Jo mere jeg lærer, jo mere kreativ bliver jeg.

HVEM SKAL VI LÆRE BEDRE AT KENDE? – HVORFOR? HelenaFananda @helenafananda på Instagram laver nogle rigtig fine og finurlige ting i skønne farve. Jeg har ikke lært at strikke endnu, så jeg følger med på Lærke Baggers Instagram-profil @laerkebagger, hvor hun dagligt poster det fineste strik i de lækreste farver og med perler. Der kan man man måske finde noget inspiration her til vinter.

Foto: Josephine Rikke Winther

Tusind tak, Josephine, fordi du havde lyst til at være med.

Læs også om Dorte Bak, der finder en stor glæde i at strikke.

Køb Maries ideer her 

Besøg også Maries ideer på Facebook & Instagram @mariesideer.

Af Laura Takahashi Christiansen
(Visited 118 times, 1 visits today)