En kreativ Oase på Østerbro

Woolstock

En kreativ oase på Østerbro

Efter at have knoklet i over tre måneder med at sætte de gamle lokaler i stand fra grunden, åbnede Louise Søgaard sin 200 m2 store café ”Woolstock – cotton, wool & coffee” i starten af juni i år.

Louise elsker at indrette og sætte genbrugsfund i stand, derfor er der rigtig mange finurlige løsninger i de hyggelige lokaler, der også tæller et børnerum og et spillerum.

På  menuen står god kaffe & te, lækre kager og skønne sandwiches – alt hjemmelavet af Louise selv, og så sælger hun specielt udvalgte sodavand og safter. Du kan også købe garn, broderigrej og krea-kits i Woolstock, samt vintage-porcelæn og andre spændende boligsager.

Caféen, der ligger på Østerbro i København er fra første dag blevet et samlingssted for kreative sjæle, både fra nærområdet og langvejs fra – og her strikkes og hækles lystigt ved de mange borde udenfor- og indenfor dagen lang.

Foto: Søren Lamberth

Følg Woolstock på Instagram, hvor Louise også lægger åbningstider og arrangementer op!

Woolstock, Præstøgade 2A, 2100 Kbh. Ø

 

Følg med hos Maries ideer på Instagram @mariesideer og Facebook – her kan du altid finde inspiration.

Køb dit Maries ideer lige her.

Tekst af Anne-Marie Øby

 

(Visited 1.717 times, 4 visits today)