Sy dig smart i en fart med Karoline

Når det bare skal gå stærkt!

Læs om Karoline og hendes effektive tilgang til syning. Deltag også i konkurrencen om hendes bog “Smart i en fart”

Karoline Dahrling Hughes er en kvinde, der altid har været kreativ på mange områder, særligt med symaskinen. Mange af hjemmets tekstiler har ofte måtte lade livet, fordi det skulle gå stærkt. I dette forår har hun udgivet bogen “Smart i en fart” og du kan vinde den!

Karoline er udannet designteknolog, og selvom hun elsker at bruge sin tid med symaskinen, skal det gerne gå stætk. ”På designskolen lærte vi en masse om mønsterkonstruktion og tilretning, og spændende som det var at sætte perfekte kraver på skjorter, så har jeg altid været draget af det hurtige og sjove. Jeg er vokset om med min mors gamle kopi af Elsebeth Gynthers sybog, hvor man stort set bare lagde sig på gulvet og tegnede af. Så simpelt er det her dog ikke, men man tegner modeller af efter en undertrøje, og på den måde slipper man helt for de besværlige mønsterdele”, fortæller hun.

Bæredygtighed og genbrug er også noget der ligger Karoline meget på sinde. Selvom hun godt kan forelske sig i lækre stoffer, ser hun også meget potentiale i brugt guld: Duge kan blive til smukke nederdele, tasker eller puder. Sengetøj kan blive til kjoler eller pyjamasser, og meget tøj kan også med fordel syes om til noget andet”.

Det helt fundamentale er dog for Karoline lykken ved selv at fremtrylle noget fint og lækkert. Med den effektive og hurtige tilgang til syning i bogen “Smart i en fart” håber hun således at kunne inspirere andre – også dem, der endnu ikke er kommet i gang med symaskinen: “Man behøver ikke kunne noget i forvejen. Det handler bare om at prøve sig frem, og langt de fleste vil kunne finde glæden ved at sy”. Bogen giver instruktioner til mere end 30 hurtige og effektive modeller, der nemt kan syes uden mønster. Når først man har sat sig ind i den grundige vejledning og har teknikken på plads, bl.a. ‘undertrøjeprincippet’, så går det stærkt!

Er du blevet nysgerrig på Karolines tilgang til syning?

Hvis ja, så er der god grund til at deltage i vores konkurrence. Maries ideer udlodder i samarbejde med Karoline Dahrling Hughes og Muusmann Forlag tre eksemplarer af bogen til tre heldige vindere. Værdi 199,95 kr. Deltag på vores Facebook-profil.

De tre vindere findes den 13. juli 2018 kl. 12:00.

OBS: Forudsætningen for at deltage i vores konkurrencer er, at du har adresse i Danmark.

Foto: Anders Graverholt Nielsen

Køb dit Maries ideer her
og besøg os på Facebook Instagram @mariesideer

Af Laura Takahashi Christiansen
(Visited 133 times, 1 visits today)