Bliv inspireret af FLAIR

Flair for DIY 🌿

Læs om kvinden bag den kreative blog FLAIR og få opskriften på dit næste hækleprojekt – gratis!

Kvinden bag FLAIR

Her er Michelle-Marie 🌿 Hun er 28 år og bosat i hjertet af Aalborg. Til dagligt arbejder hun som højskolelærer på Vrå Højskole, hvor hun bl.a. underviser i upcycling og dansk som andet sprog. Som hun selv siger, står de to ting “lidt i kontrast”, men de betyder begge meget for Michelle-Marie, og giver mening i hendes hverdag. Om sig selv siger hun: “Jeg har altid været kreativ”, og netop dette har resulteret i, at hun de seneste par år hardelt sine kreative projekter på bloggen www.flair-blog.dk. Vi har samlet nogle af dem herunder.

At kunne lave sit eget

Som mange andre kreative ildsjæle finder Michelle-Marie en stor glæde i “at skabe noget nyt, at kunne lave mit eget” og derudover har hun også en forkærlighed for at genbruge gamle ting. FLAIR er hendes lille gemmested, hvor hun kan nørde” og dele inspiration til glæde for andre andre: “Det er et sted, hvor der er plads til det hele”. Selvom det er strik, der fylder mest lige for tiden, er der på bloggen flere typer DIY at finde – fx Michelle Maries populære hæklede uldsokker som I får opskriften på lige her.

Hæklede sokker – en hækleopskrift fra FLAIR

Michelle-Marie har hæklet sine uldsokker i garn fra Du store alpakka i natur hvid, men hos Woolspire  findes mange andre lækre farver, som hun godt kunne tænke mig at kombinere. Garnet er rigtig lækkert, blødt men stadig slidstærkt da de indeholder nylon. Vær dog opmærksom på, at dette garn filtrer, når det vaskes, så lav hellere sokkerne lidt for store, og vask dem derefter på uldprogram.

Til disse hæklede sokker, brugte hun nål 4 til en str. 38. Vil man have, at de sidder mere stramt på foden, skal man nok gå ned til 3 eller 3,5. I omgang 11 skal man lige være opmærksom, det kan være antallet af luftmasker skal justeres. Jeg er ikke så bred over vristen og har tynde ankler, så 25 lm. passer til mig, men man kan uden problemer tilføje lidt flere. Tag evt. sokken på og prøv dig lidt frem undervejs i arbejdet.

SOKKEN HÆKLES SÅLEDES

  1. Slå 10 lm op
  2. 1 fm i hver m  (hækl “rundt” om de 10 lm, med 2 m i første lm – den med knuden) (18 fm)
  3. 2 fm i hver 3. fm. (24 fm)
  4. 1 fm i hver m. (24 fm)
  5. 2 fm i hver 4.  (30 fm)
  6. 1 fm i hver m. (30 fm)
  7. 2 fm i hver 3. m (40 fm)
  8. 1 fm i hver m. Gentag de næste 8 runder (40 fm)
  9. 1 fm i hver m, men tilføj 4 ekstra fm fordelt jævnt. (44 fm)
  10. 1 fm i hver m. gentag de næste 20 runder eller hvad der passer din fod (44 fm)
  11. Lav 25 lm, 1 km i maske 20 fra starten, hækl resten af omg. med fm (49 fm)
  12. 1 fm i hver m. (49 fm)
  13. 1 fm i hver m. Lav indtag i hvert “knæk” (der hvor lm starter og slutter)
  14. Fortsæt med at hækle 1 fm i hver m indtil sokken har den ønskede højde.
  15. Afslut med en omg. med stangmasker

HÆLEN HÆKLES SÅLEDES

  1. Start under foden, ca. i midten. Tag evt. sokken på, hvis du er i tvivl hvad der er under foden.
  2. 1 fm i hver m
  3. 1 fm i hver, men ved hvert “knæk” tages der ind. Dvs. der tages ind 2 gange i hver omgang.  (Sådan tager du ind: stik nålen i masken og træk tråden igennem, spring over en maske og stik nålen i næste maske, træk tråden igennem. Nu skulle du gerne have tre masker på nålen. Træk tråden igennem alle tre masker)
  4. Fortsæt som i nr. 3 til hullet i hælen ikke er så stort. Ca 14 m
  5. Sy hullet i hælen.
  6. Når du vasker sokkerne, så husk at køre et uldprogram.

Rigtig godt fornøjelse!


Besøg Michelle-Marie på Instagram @flair_blog og på bloggen FLAIR, hvor hun som nævnt deler inspiration og DIY’s.

Vil du læse flere indlæg som dette? Så prøv dette her om Eva Pryds.

Fotos: Michelle-Marie

Følg også med hos Maries ideer på Facebook og Instagram @mariesideer – her kan du altid finde inspiration til nye projekter 🌸

Af Laura Takahashi Christiansen

 

Køb dit Maries ideer lige her.

(Visited 585 times, 1 visits today)