Sy dine egne julekort

Julekort Syede kort

I “Den store gør det selv-bog om jul” giver Lene Nissen dig mange timers hyggelig juleforberedelse. Sammen med Muusmanns Forlag bringer vi her en af ideerne, som du kan sende en kærlig hilsen med.

_______________________________________________________________________________

SY ET KORT

Dette kræver ikke det store symaskinekørekort, men det er en god idé, hvis du har nogenlunde
styr på din maskine og kan køre langsomt. Det er nemlig meget tydeligt, hvis
du kører forkert her, da nålen laver grimme huller (du kan dog forsøge at lukke dem igen
fra bagsiden, hvis det skulle gå galt)

Dette skal du bruge:
Færdige kort og manillamærker (Panduro Hobby og CChobby)
Skabelon af stjernemønster
Bagepapir el. madpapir
Blød blyant (CChobby)

Sådan gør du:
❄❄ Tegn mønsteret, du ønsker at sy, over på bagepapir.
❄❄ Vend bagepapiret og kalker det over på kortet. Husk at placere det korrekt. Du kalkerer
ved at vende bagepapiret, så blyantsstregen vender ned mod kortet, hvorefter
du med en blyant igen tegner mønstret på den anden side af bagepapiret, så
det smitter af på kortet. Pas på ikke at trykke for hårdt, så blyantstregen ikke bliver
for markant og svær at skjule under syningen. Ellers kan du forsigtigt prøve at fjerne
stregen med viskelæder.
❄❄ Nu kan du tråde symaskinen med den farve tråd, du ønsker, og sy stille og roligt efter
stregerne.
❄❄ Når alle streger er syet, henter du alle tråde om på bagsiden af kortet og hæfter
dem ved at binde over- og undertråd sammen.

DIY jul_forside

Design og foto: Lene Nissen

“Den store gør det selv-bog om jul – nye kreative ideer til din egen hjemmelavede jul” kan også købes her.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

(Visited 326 times, 2 visits today)