Værtindegaven

Fine personlige julegaver

Måske har du et helt særligt sæt sølvtøj, som kun kommer frem til jul og ved festlige lejligheder? Hvis du også er en af os, så får du her opskriften på din egen, personlige æske til sølvtøjet – også fin som vært- eller værtindegave.

Du skal bruge: En hvilken som helst aflang, hvid æske (denne måler 11 x 23 cm). 50 cm blondebånd, 1 stencil med bogstaver og 1 stencil med lille motiv, hvid stoffarve og svampepensel, hobbylim fra Panduro Hobby. Lidt hørstof og 2 små perlemorsknapper fra Stof 2000.

Sådan gør du: Klip 1 stk. hør på 9 cm’s bredde x hele længden af låget, kant og2 cm sømrum. Dup bogstav og motiver på midten af stoffet med hvid stoffarve, pas på ikke at have for meget maling på svampepenslen, lav en lille prøve inden du går i gang. Når det er tørt, sys de 2 knapper fast. Buk 1 cm om på hver side af stoffet og lim et blondebånd fast på hver side, så det titter ca. 1 cm frem. Lim borten på midten af låget af æsken. Betræk hele bunden af æsken med hørstof, der limes fast.

Af Marie Paludan/foto: Bjørn Jakobsen

(Visited 165 times, 1 visits today)