Sødt til træet

sukkerstok_print

“Strikkede Striber Jul” af Pernille Fisker og Helene Jensen er en bog for alle strikke- og juleentusiaster. Bogen er nemlig fyldt med stribede juleideer – lige fra juletræstæppet til den lune hue. Her får du opskriften på deres strikkede sukkerstokke:

Teknik: Retstrik

Garn: Isager Tvinni

Farver: rød og hvid

Pinde: nr. 1.5 mm

Forbrug: 5 gram af hver farve

Strikkefasthed: 10x 10 cm retstrikning = 34 m x 72 p

Mål: 3 x 21,5 cm

Fyld: Blød vikletråd (til opbinding af planter) diameter 10 mm

Striber: 2 riller rød og 2 riller hvid

Mønster:

Slå 2 m op med rødt garn – strik 3 p med rødt garn, skift herefter til hvidt garn og strik 4 p (2 riller). Fortsæt herefter i striber.

Tag 1 m ud i sidste m på hver pind, til der er 17 m på pinden og 4 striber i alt.

Fra retsiden strikkes nu de sidste 2 m på p dr sm og fra vrangsiden tages 1 m ud i sidste m på pinden.

Fortsæt indtagning og udtagning af m til der i alt er strikket 27 striber.

Herefter strikkes 2 m sammen for enden af hver p til der ikke er flere m på pinden, i alt 31 striber.

Montering:

Klip et strykke blød vikletråd på 21 cm.

Monter det strikkede stykke omkring vikletråden. Det gøres ved at sy den sammen med tungesting i rødt garn.

Enderne trykkes flade og syes sammen med tungesting – så det ligner en sukkestang hvor enderne er klippet af.

Når begge ender er lukkede bøjes stangen, så den ligner en stok

Sukkerstokken er nu klar til at hænge på juletræet…

Foto: Jens Christian Hansen

(Visited 132 times, 1 visits today)