Kugler til træet

2014-11-21

Den 3. december viste vi Rock & Roll HausFraus hjemmestrikkede adventskrans. Her er et par julekugler lavet ud fra samme princip. Mon ikke du kan nå at strikke et par stykker inden juleaften?

STRIKKUGLE MED SELBUROSER (venstre billede)
Diameter: 6,5 cm.
Materialer: (80% uld/20% nylon/50 g = 160 meter): Rester af rød 4228, sort 1099 og hvid 1001. Strømpep nr. 3. Hæklenål nr. 3. Polyestervat (fra Sandnes Garn).

Diagram: Kan hentes her
Strikkefasthed: 27 m = 10 cm i glat.

Kuglen: Slå 8 m op med bundfarven på strømpep. Strik 1 omg rundt i glat. Strik mønster efter dia samtidig med, at der tages ud og ind som vist i dia (tag 1 m ud ved at strikke forfra og bagfra i samme m). Når dia er strikket, klippes garnet, og enden trækkes gennem alle m. Fyld vat i, form til en kugle, stram tråden og hæft garnenden.

Montering: Hækl i ønsket farve en snor af lm og sy den til toppen af kuglen.

(Ønskes en større kugle, strikkes kuglen bare i en tykkere garnkvalitet).


STRIKKEDE JULEKUGLER (højre billede)
Diameter: 8 cm.
Materialer: ”Mandarin Petit” (100% bomuld/50 g = 180 meter): 50 g rød 4418 + 50 g hvid 1001. Strømpep nr. 2½. Hæklenål nr. 3. Polyestervat. (fra Sandnes Garn).

Strikkefasthed: 30 m = 10 cm i glat på p 2½.
Diagrammer: Kan hentes her

Slå 8 m op med hvid på strømpep. Strik mønster efter dia A eller B samtidig med, at der tages ud og ind som vist i dia (tag 1 m ud ved at strikke forfra og bagfra i samme m).

Design og foto: Sandnes Garn

(Visited 200 times, 1 visits today)
  • Britta holmkvist

    hej . Jeg har set en opskrift på en pude på FB, den er lavet i tunesisk hækling, opskriften skulle være i nr 3, har jeg nogen mulighed For at købe det blad nogen steder??

    Med venlig hilsen.
    Britta

    • Maries ideer

      Hej Britta. Hvis du sender os en mail (marie@aller.dk), så skal vi se, om vi kan hjælpe dig. Dbh Marie & co.