Hjerternes fest

Hjerte Rock HausFrau

Sammen med bloggeren Astrid fra Rock & Roll HausFrau vil vi på denne 10. decemberdag gøre klar til hjerternes fest med et hæklet julehjerte. Opskriften er Astrids, og vi har fået lov at vise den her. HausFrauen er desuden kvinden bag landets strikkebio’er.

Du skal bruge:
Garn og en hæklenål, der passer til i størrelsen.

lm = luftmaske
fm = fastmaske
km = kædemaske
stm = stangmaske
dbstm = dobbelt stangmaske

1. Start med 12 lm.

2. Lav nu 1 stm i den 6. lm fra hæklenålen.

3. *1 lm, spring en maske over, 1 stm* gentag 3 gang.

4. Vend med 3 lm *1 stm, spring en maske over, 1 lm* gentag * 3 gange og afslut med 1 stm.

5. Gentag punkt 4 til der er et gitter på 4 rækker.

6. Du skal nu gøre klar til hjerternes buer på 2 sider af dit gitter. *2 fm i første gitterhul, 2 fm i andet gitterhul, 4 lm, 2 fm i tredje gitterhul, 2 fm i fjerde gitterhul, 1 lm i hjørnet.* Gentag * på næste side af gitteret.

7. Hækl nu 2 fm i hvert gitterhul samt 1fm i hvert hjørne, til du er nået en hel omgang.

8. Hækl nu 14 dbstm i lm buen på første side af gitteret.

9. Fastgør den sidste dbstm med 1 km i fastmasken i hjørnet.

10. Hækl nu 25 lm som hank og fastgør den i samme fm i hjørnet.

11. Hækl nu 14 dbstm i lm buen på anden side af gitteret.

12. Fastgør den sidste dbstm med 1 km i fastmasken i hjørnet.

13. Afslut og hæft ender.

Foto: Astrid/Rock & Roll HausFrau

(Visited 83 times, 1 visits today)