Hæklende mænd

2014-02-255

På Tex-Stil-fagmessen i januar stødte vi på to mænd, der hæklede huer – ikke just hverdagskost!

Det viste sig at være stifterne af ”myboshi”,  Thomas Jaenish og Felix Rohland, der demonstrerede huer og hæklefærdigheder på firmaets stand.

Historien bag firmaet og huerne er ret sjov…

De to gutter deltog som studerende i 2009 i et udviklingsprogram om skiundervisning på et japansk skisportsted. Der var ikke mange afterski-aktiviteter, så aftnerne var lidt kedelige. En kvindelig spansk skikollega fordrev tiden med at hækle, og på et tidspunkt blev Felix og Thomas nysgerrige og fik forklaret nogle hækleteknikker. Hæklevirussen bed sig fast. De hæklede deres første modeller i alle mulige farver – så kulørt og sjovt som muligt.

I Tokyo lagde to australske turister mærke til de seje huer, og de ville straks købe dem. Kort efter besluttede de to venner at gøre huerne til en forretning. Ordet Boshi er det japanske ord for hue.

Garn og opskrifter til huerne fås i 163 udvalgte forretninger i Danmark. Se listen her.

Foto: Anne-Marie Øby

(Visited 227 times, 1 visits today)